"Æggekage" af Bente Sarkisian

E F T E R Å R S F E R I E

Et styks ren lejlighed!

Et styks ren lejlighed!

Ferie – er der et ord, der klinger bedre på tunge? I think not… I hvert fald er det den første ferie siden 2005 (1.g) at jeg har kunne holde helt fri og ikke været nødt til at stresse over afleveringer, eksaminer eller en milliard andre skoleting! Min uge er også fri for det meste – en enkelt kageaftale med nogle piger fra mit semester på fredag og en ost/vin-aften (lidt fin er man vel blevet, når man har fået et rigtig osteknivsæt af kæresten i eksamensgave) efterfølgende. Og så er jeg sådan set skrevet op til aften- og nattevagt på sygehuset alle dage i ugen, men det er der nok en milliard andre, der også er!

Så mens de unge folkeskole-elever føjter rundt i Odenses gader, flyver rundt med drager eller samler kastanjer til tændstikfigurerne (alle de typiske efterårsaktiviteter – det er i hvert fald hvad jeg forestiller mig), så har jeg både nået at gøre rent i hele lejligheden – alt lige fra vinduespudsning, gulvvask til alle de andre askepot-opgaver (undtagen at få syet flotte gallakjoler af skadedyr og feer).

Og i mit iver efter at genoptage mine gamle eksperimenter i køkkenet, brugte jeg morgenen på at forsøge mig med de der sunde banan-pandekager, som ALLE bloggere/kendisser bruger deres søndag formiddage på – efter de selvfølgelig har brugt 3 timer i det lokale fitness-center på styrketræning og thai-boksning, selvfølgelig afsluttet med yoga i 37 grader varme. Forskellen er blot at der – surprise surprise – er en smule mel i min opskrift. Jep, jeg kan aldrig løbe fra at kulhydrater og jeg er stor fan af hinanden!

Jeg blandede følgende sammen i foodprocessoren: 2 modne bananer, 1 dl sødmælk, 2 spsk skyr, 1 knsp salt, 1 tsk sødemiddel, 1 dl glutenfri mel, 2 æg og 2 dl havregryn og 2 tsk olie.  Stegt på en varm pande indtil gyldenbrun og lækker 🙂 Og nydt med skyr og hjemmelavet brombær-syltetøj! A P P R O V E D!

Aftenen byder på lidt hækling på sofaen, imens Gossip Girl kører i baggrunden (O M G – jeg har lige opdaget at der er en sæson 4 og 5 – slowpoke much??) og inden så længe skal Mr. Bruce’s hals-onde kureres med en af efterårets yndlingsretter, nemlig the infamous Hokkaido-suppe!

God tirsdag 🙂

/Lily

pandekage 1pandekage 2

3

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

"Æggekage" af Bente Sarkisian