Halleluja for ferie!!! Min krop og mit sind har som aldrig før trængt til ferie som da jeg var færdig med min reeksamen den 11. august og heldigvis for mig, havde Mr. Willis og jeg “booket” hans fars sommerhus ved Knud Strand fra en af de efterfølgende dage og var deroppe i 9 dage! Og hvis der er noget jeg ELSKER, så må det da være at holde ferie i sommerhus: ingen alarm om morgenen, lange gåture i den flotteste natur (især stranden hernede er simpelthen så idyllisk – måske fordi der næsten er helt mennesketomt), gode film midt om formiddagen (som man normalt ikke kan i sin almindelige hverdag) og selvfølgelig varm kakao med flødeskum, når vi har været ude og gå en lang aftentur og er kommet hjem med røde snuder!

At sommeren 2014 har været tæt på den bedste nogensinde kan jeg vist også takke mr. Willis for! Den 15. juni (dagen inden min sidste eksamen) gik han nemlig på knæ og friede til mig!!! Og selvom vi tit snakker om fremtiden, vores forventninger osv, så kom det alligevel helt bag på mig. Og efter lidt panik omkring hvilken finger ringen skulle på, så lykkedes det for ham at sætte den på venstre finger (til jer andre, der heller ikke vidste det!!) og jeg kunne kysse og kramme ham – og havde naturligvis ikke lyst til at falde i søvn ovenpå sådan en nyhed, hvilket heller ikke var helt optimalt når jeg nu skulle til eksamen kl.08 næste dag – men skidt pyt, det gik da alligevel 😉 Og da jeg så småt fortalte det til mine veninder og fik en masse lykkeønskninger, blev jeg også lidt overrasket over at en del alligevel begyndte at henvende sig til mig med drengeproblemer – og håbede på en løsning! Needless to say: jeg er INGEN kærlighedsekspert! Det fortalte jeg også til pigerne, men efter lidt snak kom jeg faktisk frem til at der er nogle ting, der gentager sig i deres historier. Og nej, jeg mener på ingen måder at jeg er ekspert, men der er da nogle faldgruber som jeg forsøger at undgå så vidt muligt – men selvfølgelig sker det, at jeg fx bliver sur uden at ville sige hvorfor eller bliver fornærmet over “måden” noget bliver sagt på eller noget helt andet, der er typiske girl-issues! En af tingene som jeg synes er et KÆMPE problem er, at piger generelt ikke værdsætter sig selv nok til at stille krav! Jeg mener ikke urimelige krav (gaver hver uge, han må ikke omgåes sine gamle venner, hans frisure, osv), men fx at han skal opføre sig ordentligt overfor én, at man ikke skal behandles som et stykke legetøj, der for en tid er spændende at underholde sig med indtil noget bedre dukker op eller han blot mister interesseren. For de piger der har det fint med blot at man “hygger” sig sammen, så er der vel ingen grund til at ændre opførsel. Men de piger jeg kender, synes jeg heldigvis alle sammen er ret søde og dejlige – og fortjener alle en ordentlig fyr! Men det er heller ikke atomfysik, at hvis man ikke respekterer sig selv, så gør han det nok heller ikke.. Atomfysik er nok heller ikke så relevant, når der er tale om drengeproblemer but you catch my drift, right? Det andet problem jeg konstant render ind i hos pigerne er: “han er meget sød og har egentlig alt det jeg søger hos en kæreste, men der er ikke nogen gnist!”. B***h please – er han en heksehyl?? Hvad fanden betyder det egentlig?? “Der er ikke nogen gnist”.. Der er vel ingen tvivl om at det ukendte og mystiske er mest tillokkende – især hos en dreng! Hvis han er “ligetil”, mister vi piger hurtigt interessen for ham. Vi har ham præcis hvor vi vil have ham og er jagten helt forsvundet i “spillet”, så  han er ikke rigtig noget for os.  Den “gnist” som der er tale om, er vel bare at han er flabet, utilgængelig og det føles spændende at man ikke rigtig ved hvor det bærer hen – man er på ukendt territorium, men man kan bare ikke lade være. Vi kender det alle sammen – for de fleste af os har prøvet at forelske os i den forkerte. Men hvis vi vælger udelukkende ud fra “gnisten”, så vælger vi røvhullerne – fordi det er “farligt”. Min erfaring har dog vist sig at holde stik når det kommer til denne såkaldte “gnist”: nemlig, at det sagtens kan være pirrende og spændende i et sund forhold – men ikke nødvendigvis med alle douchebag-tendenserne. Det kan jeg selv huske fra tidligere forhold – og jeg har da mærket på egen krop, at selv den stille fyr som ikke fører sig frem og er den højtråbende i gruppen, kan være endnu mere tillokkende! Og kan få mig (den larmende pige, der fører sig frem) – og den højtråbende i gruppen – i fælden 😉 Man skal vel bare indstille sig på at det ikke nødvendigvis er den type, man hælder mest til, der kan gøre én lykkelig. Mr. Willis blev da også udspurgt tidligt i vores forhold om grunden til at han ikke er så opmærksomhedskrævende og larmende som mange andre drenge på studiet og jeg glemmer nok aldrig hans svar: “Tomme tønder buldrer mest”…. Jep.. Jeg er virkelig en tom tønde O_O Udover at jeg er en tønde, så går det ellers rigtig fint! I det lille hjem har vi fået de sidste lamper op at hænge – ja, vi har “kun” boet der i næsten 5 måneder – og fået styr på billeder til væggene. Der er også blevet plads til et tæppe under spisebordet og to “hylder” til en 20’er stykket i vores lokale Netto, der er med til at give køkkenet et italiensk twist – egentlig bare fordi den bruges til opbevaring af de ting, vi købte i Italien… Men lad os kalde det et twist!

Vi fandt en flot – og billig – løsning til belysning over køkkenbordet: Billige sorte ledninger + fatning fra Bauhaus og store  glødepærer. Og det at finde billige glødepærer er en kunst i sig selv!!! Hold da op, hvor er det vildt at man kan forlange 300 kr for én freaking pære!!!! Vi fandt da heldigvis nogen til en brøkdel af prisen og bestilte dem hjem 🙂 Og nu pryder de i vores lille fine køkken! Nu mangler vi blot at finde bogkasser i træ til stuen og penge til et nyt fjernsyn – jep, jeg indrømmer gerne at 32” er for lille til virkelig at kunne nyde alverdens serier på! Udover at jeg har fået mere styr på indretningen derhjemme, så lykkedes det heldigvis også at eksperimentere lidt med madlavningen derhjemme – bl.a. pulled pork med 27 timer på bagen!! WOW – I was not the least bit disappointed! Og ja –  jeg brokker mig i tide og utide brokker mig over Mr. Willis’ besættelse af køkkenapparaturer og indædte fascination af Timm Vladimir (som er en ganske dygtig kok og madentusiast), men Timm lever heller ikke kun på SU – men “fandme om ikke at vi skal have en “Sous Vide”-maskine, når Timm har det!!” Jøsses.. Og “heldigvis” for os, har vi også en vakuumeringsmaskine som er nødvendig for at kunne bruge denne madlavningsmetode. Kort sagt: maden (eksempelvis nakkefileten) vakuumeres. Sous Viden fyldes med vand og når temperaturen er oppe på det ønskede, så sænkes det vakuum-pakkede mad ned i beholderen med vand og tilberedes i lige så mange timer som man skulle ønske det! Fidusen ved hele svineriet er at man tilbereder maden i en særlig temperatur over en længere periode og saften fra denne fordamper/koges herved ikke væk, men bliver i pakken og maden beholder sin smag! Genialt?  JA! For det smager fantastisk! Det er trods alt “slow-cooking” på allerhøjeste (og dyreste) niveau 😉 Men nødvendig? Not so much.. Herre Gud… “Så lad dog drengen lege”…

Foruden kødeksperimenter, så forsøgte jeg mig med min første citrontærte – og heldigvis gik det ganske fint 🙂 Der var yderligere pres på da svigermor var på besøg, men hun virkede til at nyde den, så jeg var tilfreds! Jeg fandt nogle opskrifter som jeg kombinerede med hinanden og fik følgende resultat ift. ingredienser og fremgangsmåde!   Lily’s Lemon Pie: Ingredienser: (mørdej) 125 g mel, 100 gr smør, 50 gr flormelis, 2 tsk vanillesukker, 1 lille æg og et nip salt, (creme de la creme ala lemon) frugtkød af 2 citroner, revet skal af 1 økologisk citron (der er nemmere måder at gøre sig syg på end overfladebehandlede citrusfrugter – det er heller ikke ret street at blive syg pga sådan noget, so just don’t okay?), 100 gr sukker, 2 æggeblommer + 2 æg og 2 dl fløde, (marengstop) 125 g æggehvide, 200 gr sukker og 1 dl vand Fremgangsmåde: Tænd ovnen på 220 grader. Bland mel, flormelis, vanillesukker og salt sammen. Smuldre smørret heri og saml dejen med ægget. Derefter lægges denne i køleskabet i en lille time. Imens kan cremen laves: Kom citruskødet, citronskallen, sukker, æg og æggeblommer i en blender – og blend som aldrig før. Eller i hvert fald indtil det er godt blandet. Når dette er gjort, kan man nå at tjekke Facebook og Instagram – lige indtil alarmen ringer og dejen skal ud af køleskabet! Et enkelt spil eller to af Candy Crush kan det også blive til! Dejen rulles ud og lægge i en almindelig størrelse tærteform (1,5 gange så stort som mit ansigt, af mangel for bedre mål… Måske 26-28 cm i diameter, hvis det er nemmere at finde!). For at dejen ikke skal hæve op, lægges et stykke sølvpapir på og enten ris eller bønner lægges ovenpå og dejen bages i ca. 15 min. Herefter fjernes folien og bønnerne/risene fra toppen og den bages yderligere 5 min mere. Tærten tages ud af ovnen og der skrues ned på 150 grader! Mens kagen hviler sig efter en hård omgang i ovnen, hældes fløden i cremen og denne blendes noch einmal! Herefter hældes blandingen ud i tærten og tærten bages yderligere omkring 30 min (mærk på overfladen om denne har sat sig). Imens bringes sukkerlaget (sukker og vand – surprise surprise) til kogning i en gryde – imens piskes æggehviderne helt stive. Ovnen sættes på grill-funktion! Når æggehviderne er done – piskewise – hældes den kogende sirup i, mens der piskes. Helt indtil massen er kold, skal der piskes! Det tager omkring 10-15 min og kræver en bænkpres på omkring 50 kg! Herefter kan massen enten smøres på tærten med en ske eller hældes i en sprøjtepose og der kan laves små fine toppe – ligesom på billedet 🙂 Tærten bages yderligere nogle minutter indtil marengsen er gylden og kan nydes, når kagen er kølet ned!

Og nu jeg alligevel snakker forkælelse, så lykkedes det mig også at få indkøbt hele tre par sko (I know, I know – kan man få nok??) under ferien og selvfølgelig den flotte Jubilæumsvase fra Kähler (takket være min søde svigerinde)! Så alt i alt en rigtig god ferie 🙂 Idag har den stået på restitution efter en lang nat på dansegulvet og hvad der føles som en milliard mojitos. Så har Mr. Willis’ lillesøster været på besøg og hygge – det skulle vi da – selvfølgelig med lidt hjemmelavet sushi, siden hun aldrig havde smagt det før! Senere står den på en enkelt nattevagt før søndagen skal bruges på at pakke tasken klar, kigge på min studyguide og forhåbentlig en stille aften inden et nyt skoleår går igang. Nu glæder jeg mig faktisk også en smule til at starte på studiet igen – endelig på kandidaten – og se hvad det er for noget. Og kender jeg mig selv ret, så tager jeg mine ord i mig igen allerede på tirsdag… /Lily