Så blev det endelig tid til en opdatering – denne gang lidt mindre sur og seriøs end sidst med fremdriftsreformen! (Yay – we won! Up yours, Østergaard)

De sidste to uger har været proppet med alverdens aftaler, planer, møder, julefrokoster og fødselsdage! Det er som om, at der ikke er nok timer i døgnet på dette tidspunkt af året.. Men der blev dog tid til at lege lidt i køkkenet, til at nyde det dejlige gadebelysning i gågaderne, duften af brændte mandler i gaden og den generelle stemning i byen 🙂

En af de smukkeste i min samling - og for sølle 170 kr!!!

Fra sommeren 2013 – en af de smukkeste i min samling, og så for sølle 170 kr!!!

Når man som medicinstuderende er i kronisk eksamensperiode og livet er surt og tørt meget af tiden, så finder vi hver især en lille gulerod som belønning for alt det hårde arbejde! Nogle vælger at rejse, andre at drikke sig bevidstløs – jeg køber sko! Jep, minimum ét par stilletter efter eksamen! Dvs. skohylden bliver fornyet med lækre nye slags ca. 4 gange om året. Don’t get me wrong – jeg spenderer ikke 1000 kr på det hver gang! Det er mellem 100-300 kr ca, så det er nok meget passende med en bytur mindre, men med nogle nye og fine venner på fødderne! Efter sommer-eksamen 2013, fandt jeg disse lækre sager (på højre billede) i Deichmann – I know, man tænker tarveligt tysk kvalitet og luderplateau, men der er faktisk ret lækre par stiletter engang imellem. You just need patience! Den slanke hæl og kombinationen af nedtonede, sorte stil og bronzefarvede nitter  – og så var jeg solgt!

Og ligesom sidst, så tillod jeg mig også efter denne eksamen at bestille hele to par – MEN til kun 350 kr for begge inkl.fragt! WHAT?!?! I know, I couldn’t believe my eyes! Men fødderne skulle forkæles lige så meget som maven bliver. Så det blev til disse to lækre sko, som endnu ikke har haft på – ikke før næste weekend! Udover skoene, havde jeg bestilt fire nye kjoler til årets julefrokoster, men har endnu ikke formået at finde nytårskjolen.. Suk.. Same problem every year – og så ender man med at panikke ugen inden og lave fejlkøb på Asos…

Øverst: Sommerens musthave med ankelrem (som jeg køber i november hvor det er for koldt.. Idiot) og (nederst) 16 cm med nitter – fordi mindre ikke kan gøre det!

Som nogen af jer måske ved, bor jeg sammen med tre piger i en stor lejlighed i centrum i hyggelige Odense og selvom det ofte er svært at “matche” fire forskellige skemaer, så forsøger vi engang imellem at arrangere hyggeligt dates med hinanden – enten med fællesspisning, snold’-indkøb og efterfølgende film. Men vi gør hvad vi kan for, at pleje fællesskabet! Sidste fredag snuppede vi eksempelvis latterligt lækkert tapas på SnikSnak og en flaske rødvin til – så er man for alvor voksen! Men vi lagde en dæmper på det ved at tage ind og se “Catching Fire”, 2’eren til Hunger Games, og den kan helt klart anbefales!!

Weekenden har overhovedet ikke indeholdt noget fagligt! I’m gonna be honest with you: jeg trænger til et pusterum fra de tunge fysiologibøger, når klokken slår 16 fredag og indtil eksamenslæsning for alvor begynder i slutningen af december, så nyder jeg at være flittig på læsesalen og så holde fri fredag eftermiddag til og med søndag! I stedet har jeg brugt lørdagen på at være flittig med alt andet:

Besøg hos de fynske grøntsags- og frugtavlere på det sædvanlige lørdagsmarked på Grøntorvet – helt klart et besøg værd, hvis du ikke har været der!

Ost fra et lokalt mejeri;  den velkendte Port Salut og en nyfunden favorit, "Hyggeosten"

Ost fra et lokalt mejeri;
den velkendte Port Salut og en nyfunden favorit, “Hyggeosten”

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Jeg havde overvejet i løbet af ugen om jeg mon skulle forsøge mig med at lave flødeboller selv og besluttede mig derfor at bruge lørdag aften på det i stedet for at tage i byen – ENDNU et glimrende eksempel på at jeg er blevet voksen! Eller bare tør og kedelig.. Mit udgangspunkt var at de gerne skulle ende med at være lækre, små nips ligesom de fine Summerbird, der godt nok koster en halv arm, men smager himmelsk:

Bundene er bare udrullede marcipan-stykker, bagt i 5 min i ovnen!
Halvdelen af flødebollerne var med almindelig hvid guf, mens jeg i den anden halvdel blandede to skefulde solbær-syltetøj!
Når det kommer til at få chokolade på, så fandt jeg et godt tip på nettet: nemlig at bage marcipanstykkerne med guffen på i 4-5 min i ovnen inden man kommer chokolade på! Overfladen bliver nemlig så fast, at man kan pensle chokoladen på og 1. undgå for meget chokoladespild (jeg er vel studerende)
2. ordne “det tarvelige arbejde” forbundet med flødebolle-produktion ret meget hurtigere end hvis man skulle hælde det på, dyppe, osv.
Opskriften kan findes på Odense Marcipan’s hjemmeside!

Resultatet var – surprise surprise – ikke ligesom Summerbird’s fine stykker, men ikke desto mindre et ret godt første forsøg. Og bestemt ikke sidste gang, jeg forsøger mig med den opskrift 😉

Udover mit køkkenprojekt, så valgte kæresten at eksperimentere med en opskrift fra mad-programmet med Price-brødrene, der bl.a. involverede kalvehaler, der var kogt møre (i tre timer) i en god fond/rødvinsblanding og stillet køligt i 24 timer. Søndag blev brugt på kreering af juledekorationer hos mine forældre og efterfølgende blev der brugt lidt tid på at færdiggøre lørdagens projekt med kødet fra kalvehalerne:

Ø.V: Kalvehalerne med rodfrugter og friske timiankviste i fond- og rødvin. Ø.H: Kødet blev søndag aften stegt med kantareller, brune champignon og shiitake-svampe i trøffelolie – med lidt reven trøffel over! Fancy, fancy.. Dernæst blev der lagt små portioner i blancheret savoy-kål og bagt i ovnen i ca. 20 min. N.V: Overskåret kartoffellag, først stegt i smør, dernæst stablet med en salt/peber/hakket timian/skalotteløg på et fad og bagt i ovnen i små 45 min. Fonden, der blev hældt fra kødet, fik lov til at koge videre søndag og blevet serveret som sovs til festmåltidet – naturligvis med en god flaske Amarone!

Jeg fandt også tid til at lave en Oreo-New Yorker Cheesecake søndag, da jeg var så heldig at blive inviteret til fin middag hos en ven mandag aften – og selvfølgelig kommer man ikke tomhændet til sådan et arrangement! Bunden bestod af Oreo-kiks knust med lidt smør, cremen var en 50/50 blanding af kvark og 4 % light flødeost og et skvæt fløde – med korn fra en vanillestang, citronsaft og reven citronskal og toppet med flødeskum og “Neo”-kiks – jep, discount-udgaven af Oreo’s.. 13,95 fra Lidl for en pakke i forhold til 24,95 i Føtex for the real deal!

mad

Steg med sauce, jordskokcreme, kartoffelmos og tomat/feta/rødløg salat med eddikedressing – Pasta med ketchup – go home!

2. søndag i advent! Med bl.a. adventsgaven, den fine kødhakker på billederne, som blev afprøvet til at lave vanillekranse og nydt i selskab med kærestens sædvanlige cappucino og min egen chai latté

advent 2

Ugens forløb: sunde Madmuffins med forskellige slags hakkede grøntsager, kalkunbacon og kyllingepølser – overhældt med æg og bagt i ovnen i 25-30 min på 180 grader! Sund, mættende, og ikke mindste billig, idé til madpakken! En masse læsning og en utilfreds Lily samt natmad efter en bytur fra den søde kæreste 🙂

 

De efterfølgende dage har stået på en masse timer i læsesalen, et enkelt fitness-besøg, mere madlavning og en rigtig hyggelig 2. søndag i advent!

Efter en lang weekend med storm, fødselsdagsfest og julefrokost med redaktionen fra SUND’s fakultetsblad, så er jeg mere end klar til stille og rolige dage uden meget andet en læsning og min nyfundne glæde, nemlig hækling! Aaaand she’s back to being old…

Håber I har nydt jeres 2. advent!