Har Danmark nået et nyt lavpunkt?

De studerende har siden kl. 08 imorges arbejdet ihærdigt med at lave bannere, skrive breve, informere omgangskredsen og medierne om deres utilfredshed! Bl.a. Syddanske Studerende og FADL (Foreningen Af Danske Lægestuderende) har været forbi og vise deres støtte!

De studerende har siden kl. 08 imorges arbejdet ihærdigt med at lave bannere, skrive breve, informere omgangskredsen og medierne om deres utilfredshed! Bl.a. Syddanske Studerende og FADL (Foreningen Af Danske Lægestuderende) har været forbi og vise deres støtte!

Overalt i aviser, lokalnyhederne og medierne på internettet florerer alverdens meninger og bekymringer vedrørende de nyeste tiltag fra regeringen, nemlig SU-reformen og den såkaldte “fremdriftsreform”. Alle vegne ytrer studerende, forskere og andre fagfolk deres utilfredshed omkring reformerne og ét udsagn fik mig direkte til at skælve – nemlig den af en kvindelig administrationsmedarbejder fra Århus Universitet, der sagde følgende: “De kunne ligeså godt tage halvdelen af de studerende udenfor og skyde dem med det samme!”

Meget bedre kan det vist ikke siges!

At jeg ligesom de tusinder af andre er dybt uenig i regeringens beslutninger om at øge kvantiteten af ung arbejdskraft ved at skynde folk igennem studiet, kommer vist ikke rigtig bag på nogen! Men at det føles som en personlig heksejagt mod alle, der oplever faglige eller personlige vanskeligheder og endda helbredsmæssige problemer, får mig til at tvivle på en lys fremtid for den danske ungdom; økonomisk, socialt såvel som fagligt! Især fordi jeg meget vel kan være én af de mange uheldige, der kan være nødsaget til at klare mig igennem resten af medicinstudiet på lånte penge og stressende hverdag, hvor det at få studiet, arbejdet, familieliv og forhold til at gå op i en  højere enhed, vil være en umulig opgave! Hvis jeg selvfølgelig ikke bliver smidt ud af studiet inden…

Hvad er der sket, Danmark?!?! Et land, der har kunnet bryste sig med at være en af verdens førende indenfor uddannelse, forskning og konkurrencedygtighed, er sunket så lavt, at alt dette har en pris, der er vigtigere og højere end almindelig, sund fornuft! At Danmark blev stemt til at være verdens lykkeligste folk så sent som for 2 måneder siden, virker så langt væk lige nu!

SU-reformen bliver præsenteret i foråret 2013 og indført i august i år, mens fremdriftsreformen kom meget uventet – i hvert fald alvorligheden af de fremsatte regler og de konsekvenser, der ville være, stod meget klart! Men den nye SU-reform kombineret med fremdriftsreformens stramme rammer, der virker dybt inhumane og urealistiske, er der ikke meget plads til andet end bøger og eksamenslæsning de fleste af ens vågne timer!

Men det skal heller ikke virke som om, at reformen er noget, KU har kastet sig hovedkulds i uden videre reflektion. Grunden til at universitetet og regeringen vil indføre denne reform, skyldes den efter sigende “sløsede” indstilling hos de studerende mht. til at klare studiet på nomineret tid og konsekvensen er at universitetet risikerer at miste op mod 345 millioner kroner, hvis ikke der strammes op hurtigst muligt! Med 7,6 måneder mindre studietid i gennemsnit pr. studerende, for at være helt eksakt! Og hvad er en bedre måde at gøre det op end at tvinge undervisnings- og eksamenstilmeldinger ned over hovedet på de studerende og straffe dem ved at fratage dem retten til økonomisk støtte i form af SU resten af studietiden hvis de kommer mere end et halvt år bagud eller ikke består for minimum 45 ECTS-point hvert studieår. Og hvis de skulle ende i den beklagelige situation, at ikke de formår at læse det manglende fag/modul sammen med det nye indenfor det første år – ja, så kan de risikere at blive smidt ud! BUM! Og som den kvindelige århusianer siger, så kan man lige så godt forudsige at cirka halvdelen af de studerende risikerer at komme i klemme pga. de regler, der er fremsat! Og lidt mærkværdigt, når undersøgelser viser at Danmark ligger som de fjerdebedste i verden over unge, der fuldfører en universitetsuddannelse – faktisk fuldfører hele 85 % deres vidergående uddannelse! Imponerende og i særdeleshed tankevækkende, når politikerne ikke tøver et sekund med, at kalde de danske universitetsstuderende for sløve og dovne eksempler på Danmarks fremtid!

Yderligere ønsker man at fjerne muligheden for orlov for kandidatstuderende (selvfølgelig med andre regler for bl.a. barsel og dokumenteret sygdom), men dette har fatale konsekvenser for mange fagområder, deriblandt medicinstuderende og dermed fremtidens læger! Med denne regel vil det ikke længere være muligt at tage lægevikariater og dermed afprøve forskellige specialer og “snuse” til dem, der måske udadtil ikke virker særlig interessante, men som lokker læger til, netop ved praksis udøvelse i stedet for teoretisk oplysning fra timerne, der har en tendens til at dræbe al interesse for de “kedelige” specialer. Rigtig mange sygehuse vil desuden miste en kæmpe arbejdskraft i form af lægevikarer, der p.t.  yder en vigtig indsats på de danske sygehuse, store som små!

Foruden den generelle utilfredshed med 4-års reglen, vil flere komme i klemme ved indførslen af reformen! 4-års reglen, der er blevet misbilliget siden den blev indført i 2007, der fremsætter at den nyuddannet læge efter afsluttet turnus skal være igang med sin hoveduddannelsesstilling indenfor 4 år. Reglen, der ikke tillader at undersøge, afprøve og fordybe sig i forskellige specialer – en naturlig proces, som de fleste ville mene sig berettiget til.

I værste tilfælde ville der efter reformens indførelse, ses en tydeligere forsvinden af yngre læger, der søger udenlands og Danmark vil miste flere læger end vi gør pt. kun med 4-års reglen!

Allervigtigst er nok at muligheden for et prægraduat forskningsår vil forsvinde fuldstændigt og den forskning, som Danmark er verdenskendt og ledende indenfor, vil svinde betydeligt ind!

Alle ovenstående argumenter for at kæmpe imod reformen, er saglig begrundet og appellerer til ens sunde fornuft. Konsekvensen af at øge antallet af færdiguddannede studerende ved at presse dem igennem studiet uden mulighed for fordybelse af fagområder vil ikke bidrage til samfundet med det høje niveau, både fagligt og økonomisk, som de nyuddannede besidder p.t., når de kommer ud på arbejdsmarkedet. Noget andet er det umenneskelige i den! Ja, det er det ord, der bedst beskriver reformen! Hvorfor jeg bruger så stort et ord, skal jeg nok forklare:

– På mit gamle studie (før medicin) mødte jeg en ung kvinde, der klarede sig glimrende i både folkeskole, gymnasiet og nu også på universitetet. En måned efter jul, døde hendes mor pga. cancer-metastaser fra den kræftknude hun havde haft i brystet og havde kæmpet imod i 1,5 år op til hendes død. Datteren (min studiekammerat) forsøgte forgæves at håndtere den livsomvæltende krise samtidig med at hun skulle klare det hårde studie ved siden af og endte med at dumpe to eksaminer. Hun ville, hvis reformen var blevet indført i 2009, være nødsaget til at glemme al sorg- og krisehåndtering efter hendes mors for tidlige død og køre dobbeltfag uden SU indtil hun havde indhentet de manglende ECTS-point fra de dumpede eksaminer. Hvordan kan det på nogen måder være forsvareligt at tvinge sådan noget over hovedet på hende?

– Jeg havde en ældre ven, der ligesom jeg, studerer medicin og elsker studiet og faget af hele sit hjerte! De sidste to eksaminer på bacheloren var desværre også de to eneste han endte med at dumpe i løbet af de første tre år og ville, hvis reformen blev indført for 6 måneder siden, være nødsaget til at indhente mange hundrede siders pensum uden at få udbetalt SU og med en stor risiko for at blive udskrevet hvis det ikke lykkedes ham efter 6 måneder! Skal alt det arbejde og energi han har lagt de første tre år være spildt arbejde pga. faglige vanskeligheder? Yderligere ønsker han at specialisere sig indenfor kardiologi, der som bekendt, er et meget populært og konkurrence-præget studie. Men med den nye reform, ville han ikke kunne bruge et år på at forske indenfor en relevant problemstilling og dermed dygtiggøre sig og vigtigst af alt, få en Phd-stilling, der efterhånden kræver en hovedforfatter-titel til en videnskabelig artikel på cv’et! Han ville ikke længere kunne konkurrere mod de mange andre færdiguddannede, der måske endda har sluppet for 4-års reglens virke, og dermed har mere end rigelig af specialerelevant erfaring i bagagen og ikke mindst på cv’et! Han har potentiale og masser af drive til at blive en fantastisk kardiolog, men pga. fremdriftreformen er han “umyndiggjort” i forhold til eftertragtede specialer.

Selv har jeg også en lignende fortid: Jeg måtte pga. længervarende sygdom og stress afmelde mig eksaminer og blev derfor nødt til at forlænge mit studie allerede på 2. år. Jeg har så længe, jeg kan huske det, drømt om at arbejde med mennesker – især at lære dem at håndtere kriser, sygdom o.lign. når de havde det allerværst. Og så ramte det mig selv! At jeg manglede en del moduler og var psykisk og fysisk et kæmpe vrag, var i forvejen en kæmpe byrde at have hængende over sig det meste af studietiden! Hvis jeg samtidig skulle frygte at miste min SU eller blive smidt ud af studiet, hvis der skete den mindste forværring, ville have ødelagt mig fuldstændigt! Jeg fik, med en god portion hjælp fra familie og venner, selvbetalt behandling “and the stubbornness of a donkey”, kæmpet mig til  dér, hvor jeg er idag! En lykkelig medicinstuderende med en vilje om, at ville det her mere end noget som helst andet og en ny målbevidst livsstil, der alt sammen peger hen imod at jeg indenfor et par år er klar til at være den bedste læge, jeg kan være! De nederlag, jeg har fået kastet i hovedet, de konflikter, jeg har skullet håndtere uforberedt og alle de erfaringer, jeg har gjort mig under mit eget sygdomsforløb og forlænget studietid, har styrket mig i så høj grad, at jeg ikke vil have været det foruden! Jeg VED, at når jeg kommer ud på den anden side, at jeg er en tusind gange bedre læge end hvis jeg IKKE havde været igennem det samme! Jeg har lært at håndtere nederlag, været selvkritisk og hele tiden forsøgt at forbedre mig på alle led og kanter, fagligt som socialt og både som menneske og fremtidig læge! Jeg vil gå langt som til at sige, at jeg er lykkelig for at jeg ikke er færdiguddannet læge som 25-årig, men at jeg er 28 i stedet og modnet på så mange punkter pga. det jeg har været ude for!

Jeg tør end ikke tænke tanken om min skæbne som læge, hvis reformen var indført, da jeg blev syg! Og jeg ved, at jeg er langt fra den eneste. Derfor går min bøn ud til Morten Østergaard og regeringen:

Tænk på mig! Tænk på mine venner, jeg har skrevet om foroven! Tænk på alle os, der går på drømmestudiet, men af en eller flere årsager har været nødt til at prioritere anderledes i en periode! Skal vi straffes med at få bortrevet vores mangeårige drøm at blive læge, advokat, økonom eller noget helt andet fordi vi lever i en helt normal verden, hvor kriser og sygdom kan opstå? Må vi ikke få lov til det vi vil allerhelst vil, fordi det hele skal gå op i kroner og ører, og ikke dygtige medarbejder og glade kollegaer? Kan det betale sig at spare på SU’en hos de, der er uheldige at dumpe og ende med at miste flere penge, fordi flere dropper fra/smides ud? Er det rimeligt at presse de, der er mest pressede?

Det er et fåtal af de studerende, der rent faktisk sløser med uddannelsen og SU’en! De fleste brænder for deres studier og ønsker kun at være den bedst mulige indenfor deres fagområde – det kræver erhvervserfaring og ophold, der kan udvide ens horisont, være med til at øge ens interesse for studiet/faget og måske endda resultere i innovative idéer og forslag! Praktik- og udannelsesophold er med til at gøre at de studerende bedre! Flere forskningsprojekter viser netop dette. Den fordybelse, et forskningsprojekt eksempelvis kræver, er nødvendig for at få dygtige fagfolk, der yder deres absolut bedste! Skal vi være de bedste, så er det ikke altid nok med den nomineret studietid! Jeg er ikke nødvendigvis den dygtigste læge fordi jeg har været bedst til at bestå mine eksaminer på 6 år – jeg bliver en ELENDIG læge, hvis jeg er utilfreds med mit (måske tvungne) speciale, aldrig har prøvet at have mine egne patienter foruden klinikken på studiet og skal skyndes igennem studiet uden nogen mulighed for at finde ud af hvilken kropsdel eller organ, jeg vil bruge de næste mange år af mit liv på at undersøge og behandle. Og sådan ender jeg 100 % sikkert hvis denne reform bliver til standarden herhjemme. Bare det at vælge om det skal være et kirurgisk eller medicinsk speciale, kan være et kæmpe dilemma! Og så forventes det at vi skal kunne kende emnet, som vi skal dygtiggøre os i, uden at have noget samligningsgrundlag, som vi kun kan bygge på egne erfaringer fra klinikken?!?

Det har aldrig gavnet at skære alle over én kam – i alle henseender! Og det er netop dét, der bliver gjort her! De dygtige og ambitiøse studerende bliver sammenlignet med de få dovne, der findes, og de pligtopfyldende fra flokken har stort set de samme (få) muligheder, som den/de få, der er ligeglade.

 

 

Se, dét er ikke at fremme uddannelsesvilligheden hos de unge!

Dukan: Go – No go?

Så er der gået 8 dage siden sidste opdatering – og hvor meget kan der egentlig nå at ske på så kort tid, tænker du?

Og jeg vil give dig ret: der er ikke sket det helt store! Men sandheden er, at jeg har haft nogle helt igennem elendige dage i forbindelse med en af mine mest idiotiske påfund ever, Dukan kuren! Om søndagen (som beskrevet i sidste indlæg) sørgede jeg for at være helt klar til en uges “dukanering”(?!?!)

– Jeg fik købt ind, lagt en realistisk madplan for den første uge og endda lavet madpakke (Say whaaat?!?!) dagen INDEN jeg skulle i skole. Det var også et af de momenter, hvor jeg tog mig selv i at tænke, at NU var jeg så voksen som jeg nogensinde bliver. Eller rettere, så voksen som jeg nu kan være i en alder af *host 24 host*! Baby steps, Lily! Baby steps..

Anyway, så lagde jeg mærke til allerede den første aften, hvor jeg var påbegyndt kuren, at jeg havde en tung fornemmelse i hovedet og følte mig utilpas! Jeg havde så vidt muligt forsøgt at overholde madplanen, men selvom en stegt brystfilet (uden fedtstof) ikke lød af særlig meget til frokost, da jeg tog hjemmefra mandag morgen, måtte jeg halvvejs igennem denne give op… Fordi jeg var mæt! Og da jeg lagde mig i sengen om aftenen, havde jeg stadigvæk en fornemmelse af, at være propmæt, selvom jeg egentlig ikke spist alt på min plan for dagen! Dagen derpå blev ikke nemmere: jeg forsøgte mig med laks, hvilket gik fint, men da jeg skulle have kylling hen på eftermiddagen, lykkedes det mig desværre kun at spise en brøkdel af fileten og det var nok til at jeg fik kvalme og kastede op 🙁

Og faktisk fortsætter det i samme spor de efterfølgende dage: Jeg undlader at spise fordi jeg får kvalme ved tanken om kød, fisk, æg osv, og de gange jeg forsøger, kan jeg faktisk ikke holde det i mig alt for lang tid ad gangen!

Da min kæreste og jeg var inviteret til “weekend” i Skive fra torsdag-lørdag hos hans mor, vidste jeg godt at jeg ville have enormt meget besvær med at overholde den “kød-eksklusive” kost, men forsøgte mig alligevel med at holde den så meget det nu kunne lade sig gøre og nøjes med spise et enkelt stykke kage og 2 glas vin fredag aften til fødselsdag!

Jeg kan godt love jer for, at jeg havde det elendigt efter, psykisk og i særdeleshed fysisk! Min krop havde været glutenfri i knap 2 uger og havde det rigtig fint indtil jeg fik spist kage og yderligere “forværredes” det hele pga. kulhydraterne, som jeg havde manglet hele ugen! Og samtidig var jeg rasende på mig selv fordi jeg var blevet fuldstændig besat af at jeg ikke måtte spise andet end kød og derfor ikke kunne nyde den lækre menu, som min svigermor havde brugt tid og energi på at planlægge og tilberede! Jeg er opdraget med at man spiser det, der serveres på bordet og nu sad jeg og skabte mig (det gjorde jeg selvfølgelig ikke in real life though) fordi jeg ikke måtte spise dressing til den røget ørred! Det var en rigtig hyggelig aften i et dejligt selskab på trods af den lille krig indeni mig! Det der stod allerklarest for mig den aften, var den stemme jeg kunne høre, idet jeg lukkede øjnene og skulle til at sove: “Hvad fanden er der galt med dig, Lily?!?!”

Den lange togtur hjem lørdag gav mig rigeligt tid til at tænke – i særdeleshed fordi jeg sad i stillezonen, kæresten sad og sov og min bog lå i min taske, der lå et stykke væk!

Det gik op for mig at jeg havde vækket nogle følelser som jeg kender fra min fortid og som jeg ikke vil gå i detaljer med her, men som kort sagt at været enormt destruktiv for min velvære og de negative tanker, som jeg tidligere har haft omkring spisning, lå og “lurede” i baghovedet! Og jeg tog en velovervejet beslutning om at det bedste for mig ville være, at afslutte diæten inden det tog overhånd! Men forhelvede, hvor var det svært! At sluge sin stolthed og indrømme at der er noget, man ikke kan! Men jeg har tidligere skadet mig selv ved at tage irrationelle beslutninger og været for stædig til at bakke ud, når noget blev for meget – and I’m not planning on doing that every again!

Men historien har alligevel en semi-lykkelig slutning: Jeg formåede at tabe mig ca. 2,7 kg på de ca. 7 dage, adskillige centimeter omkring lårene og maven, selvom jeg selvfølgelig er klar over, at det meste af det har været vand, og vigtigst af alt, mærkede jeg en kæmpe byrde blive taget af mine skuldre, idet jeg tog beslutningen om at stoppe kuren! Og det er vel et godt tegn på at min beslutning var den rigtige 😉

Så hvad er min mening om Dukan-kuren:

Det var helt ekstremt hårdt for kroppen kun at leve af proteiner! Man er træt, sløv, svimmel og i dårligt humør hele tiden, fordi man savner sine kulhydrater! De fleste oplever også “sukker-abstinenser”, men da jeg efterhånden har droppet næsten alt sukker i min hverdag (sødemiddel bruger jeg dog, hvis det er nødvendigt), oplevede ikke dette afsavn. Kulhydrater i form af fx pasta, brød, osv indtager jeg stort set heller ikke pga. min gluten-sensitivitet, så heller ikke her mærkede jeg, at kuren krævede at jeg ofrede mig på det her punkt! Mht. drikkelse, har jeg så vidt muligt forsøgt at holde mig til minimum 1,5 liter vand og te! Mit helt store problem var indsnævret til to vigtige punkter, nemlig grøntsager og frugt! Jeg er vokset op i en kultur og et hjem, hvor man spiser rigtig meget frisk grønt og oftest får frugt til dessert i stedet for alverdens søde sager med raffineret sukker, osv. Og jeg har aldrig, og det siger jeg virkelig uden at overdrive, aldrig haft det så hårdt under en kur fordi jeg ikke måtte spise alt de lækre grøntsager og frugter, jeg plejer at guffe i mig i tide og utide!

Min umiddelbare konklusion er at jeg nok burde spise flere proteiner (i form af kylling – ja, altså når kvalmen bare ved synet af det forsvinder), den mæthedfornemmelse jeg oplevede under ugen var den gode slags: man spiste en tilpas mængde og var mæt uden mavesmerter i timer efter eller den der typise tunge fornemmelse, man kan have i kroppen og som gør, at man bliver lad og doven på sofaen i timerne efter aftensmaden! Desuden savnede jeg at dyrke motion! Styrke- og kardiotræning var ikke tilladt i den første fase, så gå-ture i pensionisttempo var det eneste, det blev til for mit vedkommende! Og jeg erfarede, igen igen, at den bedste måde at tabe sig på er ved ordentlig kost uden at man sulter sig selv, ved regelmæssig motion og ved en sund fordeling af proteiner, kulhydrater, fedt, mm. på sin tallerken!

Mit udgangspunkt var, som nævnt i det forrige indlæg, ikke at tabe mig 20 kg! Jeg er fornuftig nok til at se, at min vægt og fedtfordeling ligger indenfor det normale. Fra min side var det blot et eksperiment, som hvis jeg fx valgte at leve som vegetar i en uge (which by the way is never going to happen) og mit formål var egentlig bare at afprøve kroppens reaktion på en så proteinrig kost over flere dage!

Foruden Dukan-kuren, som nu fylder en god del i indlægget, har jeg haft en rigtig dejlig uge:

Mandag formiddag blev brugt på endnu en lektion i suturering – i kunstigt hud, vel at mærke! Onsdag aften hyggede jeg med roomies og studiekammerater med at klippe og klistre alverdens julepynt og lave noget nær en million julestjerner, torsdag til lørdag tilbragte jeg i selskab med svigerfamilien i Skive og fik desuden tid til at shoppe lidt i en genbrugsforretning! Fantastiske fund i forhold til prisen, if I may say so myself! Faktisk blev det til følgende: en gammel æbleskivepande i kobber (15 kr), en fin “hank-løs” kop til en fla’ femmer og to lilla lagekagefade i glas til 25 kr –  FOR TO! Jeg elsker Jylland…

Søndag blev brugt på et lille møde på Nelle’s (den nye favorit-café) og senere stod den på rigtig julemiddag med steg, kartofler, rødkål og risalamande med mandelgave – mandelgaven var min søsters telefon, som jeg havde pakket ind! Godt fif, hvis man mangler ideer og/eller penge til gaver! Det blev ikke vel modtaget… De synes at jeg var fjollet.. Jeg er også lidt fjollet.. Og jeg genfandt min hækleglæde igen – YAY! Ja, jeg er fyldt 70 og inkontinent… Og selvfølgelig fandt jeg også lidt tid til at eksperimentere i køkkenet, hvor jeg bl.a. forsøgte at lave sukkerfrie marengs (ikke en succes!!), hjemmelavede vanille kranse og endda noget you crazy kids kalder for “Powerkugler”! Semi-sunde havregrynskuglelignende/snøffelwannabe, der smagte overraskende godt! Jeg benyttede mig af kærestens seneste køb af køkkenudstyr og proppede følgende i en foodprocessor:

– glutenfri havregryn, havreklid, 3 spsk peanutbutter (crunchy), 10 dadler uden sten, finthakkede valnødder og mandler, 3 spsk kokosmel og 1 dl friskpresset appelsinjuice til at give det et syrligt twist og voila: lækre kugler som jeg rullede i kokosmel og kan snacke af, når jeg er sliksulten (se: konstant 🙁 )

De næste par dage står den på en masse læsning, et “øl-og-smørrebrød” arrangement i samarbejde med Carlsberg, indflytterfest samt julefrokost med festudvalget!

 

Livet som normal-kost konvertit er en del bedre, skulle jeg hilse at sige…

 

en samling af ugens forskellige projekter

en samling af ugens forskellige projekter

frokost i læsesalen og suturering

frokost i læsesalen og suturering

 

“Jeg er ikke fed – jeg har bare et ocean indvendigt!”

Efter en herlig Mortens aften med and, rødkål, brune kartofler og risalamande med kirsebærsovs – og en mindre forvirring omkring hvorfor middagen pludselig mindede om juleaften – vågnede jeg op i morges, fast besluttet på at holde ved min beslutning om at lægge krop til en af de mest omtalte diæter det seneste årti, nemlig Dukan-kuren!

Jep – that’s right: jeg er en af de mange piger, der er en sucker for “Tab dig 25 kg på 3 dage UDEN at sulte dig” og æder artikler såsom: “Sådan bliver du en størrelse 34 selvom du er mor til 5 børn og har hverken tid til træning, ordentlig kost eller generel livsstilsændring og lever bogstavligt talt af sovs, kartoffelmos-pulver og svinekoteletter!”.  Jeg har nemlig besluttet mig for at afprøve den famøse Dukan-kur, der lover livslangt vægttab uden at man sulter sig eller må undlade at spise lækkert mad eller sødt resten af sit liv!

Selve kuren eller “livsstilsændringen” består af fire faser, hvor man de første 3-10 dage lever af næsten udelukkende proteiner i form af magert kød i alle dets afskygninger, meget fedtfattige mejeriprodukter (0,1-0,2%) og få krydderier (i hvert fald ikke den salte slags for at undgå at binde vand i kroppen)! Umiddelbart ikke den mest spændende kost og ærlig talt tror jeg ikke at kuren ville være sådan et hit, hvis ikke det var fordi den lovede at man kan tabe sig adskillige kilo udelukkende i den første fase!!! Og hvis det er noget jeg kan lide, så er det ostemadder med agurk ovenpå! Og selvfølgelig også nemme og synlige vægttab over kort tid! Efter den første fase, følges der op med en vekslende fase mellem “protein-dag” og “grøntsagsdag”, dernæst en “kollideringsfase” hvor man inkluderer mad fra den “ikke-tolerede madliste” samtidig med at man holder fast i det høje protein-indtag. Meningen med kuren er (modsat andre diæter) ikke at undgå usundt mad resten af sit liv for at bibeholde sit vægttab, men derimod at sørge for at holde sit vægttab ved at indtage mere protein (der som bekendt er mere mættende og mindre skadelig i større mængder end kulhydrater) og indføre det som erstatning for den overvægt af kulhydrater og usundt fedt, der fylder for meget i kosten hos os alle! Og selvfølgelig er jeg godt klar over, at man ikke taber nær så meget fedt som vand i kroppen.. Men 5 kilo er 5 kilo og jeg elsker faktisk at afprøve sådan nogle ting på egen krop!

Jeg indrømmer det gerne: jeg har prøvet alt lige fra sellerikur, Nupo, Weight Watchers og en million andre åndssvage diæter til det, der hidtil har været mest effektiv, nemlig kostomlægning og regelmæssig træning! MEN kan det lade sig gøre at kickstarte sit vægttab med Dukan på en god måde? Det er vel også nødvendigt at gøre status over ens liv inden sådan en kæmpe omlægning af ens liv eller hvad? Eller skal jeg være ærlig nu og sige at mit lille eksperiment egentlig kun skal strække sig over ca. 14 dage, fordi jeg synes at det er træls, hvis jeg ikke kan spise risalamande til årets julefrokoster på trods af, at jeg kan klemme mig ned i lækre kjoler? Ja, jeg er faktisk enormt doven og jeg kan slet ikke forestille mig at leve uden mine yndlingsmadder (de legendariske ostemadder med agurker ovenpå) i mere end to uger!

Jeg synes faktisk også at det er enormt interessant at teste ens selvdisciplin og viljestyrke, når det kommer til mad! Jeg  kan virkelig mangle en rygrad når jeg har ondt i maven, regnen siler ned udenfor, lektierne hober sig op og det eneste der faktisk ville redde min dag er en plade Marabou, en pose Sourcream&Onion chips og cola. Og min selvrespekt? Tja, den glemte jeg vist i læsesalen.. Og hvis jeg kan droppe at spise kartofler, som er et KÆMPE no-go pga stivelse, kulhydrater, bla bla bla.. Jo, så kan jeg nok stort set ALT! Det siger jeg helt selvsikkert fordi jeg ved hvor meget jeg elsker kartofler.. Hold kæft, jeg elsker kartofler! I alle former og farver. Lidt træls, når de er grønne.. men så skal der bare ekstra meget smør på og så kan mavepinen lige akkurat ignoreres.. Hvis der er chips til stede, vel at mærke.. Og med det sagt, så har jeg selvfølgelig sørget for at fejre tomme kulhydrater og fedt hele weekenden med følgende madvarer: hjemmelavede brunchpandekager med sirup, and med alt tilbehør, champagnebrunch med lækre friskbagte boller, stegte pølser, bacon og savle-fremkaldende Sarah Bernhardt kager. Der blev da også tid til et lille besøg på stamcaféen, Nelle’s, til lidt varmt at drikke og efterfølgende aftensmad bestående af hokkaido-suppe toppet med stegte svampe, porrer, løg og hvidløg – og en smule creme fraiche! Alt i alt en lækker weekend med dejlig afslapning, efterårshygge og en smule shopping (lækker te i Tigeren, believe it or not!) 🙂

Imorgen starter den nye uge som Dukanist.. Dukaner.. Dukaneser? Hell, jeg propper mig med proteiner fra imorgen og to uger frem.. Indkøbt er 4,2 kg kyllingefileter, 500 gram rødspættefileter, en kæmpe svineskank (ja, jeg er blevet lidt besat af det! Ja, jeg er godt klar over at sådan et stykke ikke er særlig fedtfattigt! Seriously, jeg elsker svin for meget til at droppe det helt, fordi det ikke er magert kød) og en masse andet 🙂 Og honestly? Så glæder jeg mig faktisk til at prøve det af! Kender man mig bare en smule, så er det ikke nogen hemmelighed at jeg elsker kød! Og at leve af det i to uger bliver selvfølgelig lidt ensformigt, men ikke den værste kur, jeg kan udsætte mig selv for!

Desuden er det også en ny uge med masse af planer: timer, læsning, redaktionsmøde, lidt julehygge og klippeklistre herhjemme i lejligheden og et lille visit til Skive i nogle dage – should be fun! 🙂

Jeg sørger selvfølgelig for at opdatere undervejs og nævne hvis kødsvedet bliver for meget og jeg er på randen af selvmord! Og eventuelt vægttab også..

Wish me luck!

Er jeg blogger nu?

Så er det sket: Jeg er blevet blogger!

Eller.. Jeg føler mig sådan set ikke specielt anderledes. Jeg er lidt oppustet fordi jeg har spist gluten. Det er sådan set den eneste forskel jeg kan mærke!

Men det er egentlig lidt mærkeligt det her med at blogge, synes jeg! Det er blevet sablet ned i medierne af alverdens kritikere, der kalder det for alt lige fra tidsspild til “unge 13-årige poptøser, der er “medieliderlige” til ligegyldigt pjat fra semi-kendte, ingen interesserer sig for! Og værst af alt, så sværgede jeg selv at jeg aldrig ville falde for “blog-trenden”. Men så solgte jeg min sjæl og min selvkritiske sans og nu sidder jeg her med min cappuccino, levende lys og juleskum og gør det alligevel!

Men hvad betyder det egentlig for? Hvad vil jeg med en blog? Og er mit liv egentlig så fandens interessant at jeg kan tillade mig at lave en reel blog og regne med at folk gider at læse det?

NEJ! Mit liv er til tider vanvittig kedeligt, nogle morgener står jeg op, er grim fra start til slut og vil ærgeligt talt ikke have at man kigger mig direkte i øjnene, fordi jeg ligner noget katten har slæbt ind! And I don’t even own a cat!! Og andre dage kan jeg have overskud til at stå tidligt op, “work on my face”, lave lækker og sund madpakke, tage stilletter på i skole, hilse og smalltalke med samtlige mennesker omkring mig, tage ned og træne (læs: sidde på en maskine og sladre med en medstuderende om Lotte, der er fundet sammen med sin fars bedste ven på 54) og endda lave lækker aftensmad og forkæle mig selv ovenpå en lang aften! Det skifter hele tiden – dagene ligner ikke altid hinanden (eksamensperioderne er en undtagelse) og mit humør er aldrig helt ens!

Så hvad vil jeg med en blog??

Egentlig har jeg tænkt over det ret længe, men en generel usikkerhed omkring eventuelle læseres interesse har holdt mig tilbage! Men har man en blog for at andre skal læse den? Eller er man så hipster, at man sværger til at være en “underground”-blogger med 3 læsere fordi “de forstår mig alligevel ikke” ? Der er lidt den der “hvis et træ falder og der ikke er nogen til at høre det, er det så en lyd?” mentalitet over det! Skriver jeg klummen for min egen skyld og er jeg reelt ligeglad med om folk vil læse den? Endnu et rungende NEJ! Hvis jeg var ligeglad, så kunne jeg bare vælge at skrive en dagbog – en der, vel at mærke, ikke var tilgængelig online!

 Nu har jeg regelmæssigt skrevet en klumme i SUND-bladet på fakultetet og i stedet for at lave en opdatering hver 5. uge omkring aktuelle samfundsdebatter, kvinders påklædning eller noget helt tredje, så er bloggen for mig en personlig “klumme”, hvor jeg kan skrive lige præcis det jeg har lyst til om alle de emner, jeg synes er interessante og lige så tit jeg vil! Indlæggene kan være lige så store og små, indeholde ingen billeder eller kun billeder – jeg bestemmer helt selv!!!! Og hvem kan sige nej til det? 😉 Ikke mig, i hvert fald!

Så hvilke DIY-projekter, selfies med “Dagens Outfit” eller konkurrencer har jeg pt? Ikke nogen rigtigt! I hvert fald ikke nogen, der involverer andre end mig selv! Jeg er lige ved at afslutte den første uge på nyre-modulet, haft to dagvagter og er ærligt talt stadig træt efter eksamen i sidste uge! Min krop og mit hoved trænger til afslapning, så jeg har ikke præsteret det helt store fagligt! Fysisk aktiv har jeg heller ikke været. Med mindre at skynde sig hen til køen i kantinen for at undgå den voksende og sultne menneskevrimlen til frokostpausen kan kaldes motion, så har fokus heller ikke været der!

Men gør det noget? Not really! Man skal huske at tage de her pauser mellem modulerne og lade op til et “nyt” emne, ellers kan man på ingen tid køre sig selv fysisk og psykisk ned, når eksaminerne ligger 8 uger forskudt af hinanden og ingen ferie imellem!! Der gik 4 dage mellem min sidste eksamen og modulstart – I think I deserve a brake 😉 Og jeg har nydt min “ferie” med snolder (selvom det var i starten af ugen og jeg ikke har trænet), lækre Crabbies (ingefær-øl) på en onsdag (?!?!?) og masser af rødvin, som jeg har en kæmpe svaghed for! Tirsdag arrangerede jeg en hyggelig kærestedag, hvor vi startede ud med dampbad/sauna/bobblebad, derefter lækker forkælelse med ansigtsmasker og snacks herhjemme og til middagen havde jeg købt ind til at lave lækre pulled-pork burgere med hjemmebagte boller og fritter – kødet til burgeren kom ikke fra en nakkefilet, som pulled-pork ellers kendes fra, men fra en ydmyg svineskank på små 1,6 kg til sølle 70 kr (første indkøbstip herfra) og kan købes i de bl.a. SuperBrugsen, Føtex og andre velassorterede fødevarerbutikker! Prisen er studentervenlig og kødet bliver næsten mere lækkert og saftigt, da der ligger et godt lag fedt og grisehud rundt om det! Thumbs up herfra til det, der i gamle dage har haft betegnelsen “fattigmandskød”! Aftenen afsluttede vi med en lille biograftur med “Bad Grandpa” og hold da op, Johnny Knoxville er stadigvæk hylende morsomt! Filmen har ikke et fantastisk plot eller skuespil, men bygger meget på den der “fald-på-halen”-humor og en overraskende god præstation af den lille knold, der er Johnny’s partner in crime!

Lige nu nyder jeg lækker hjemmelavet pizza i selskab med et dejligt glas rødvin og “Vild Med Dans”.. Wow, Allan… wow… o_O

Jeg er bare glad for at TV2 har tabt endnu en fredag!!! Viva la Revolution!!

God weekend herfra 🙂