Så palmin er IKKE svinefedt???

Nyt år og sikke en start!

Hold da op, min kalender har været booket! Imens jeg har fordrevet de sidste 2 uger med eksamenslæsning inden min eksamen den 13. januar, har min storesøster haft travlt med at læse til (og til tider græde over) sin kommende embedseksamen torsdag den 15. januar. Så kan jeg brokke mig nok så meget over at 2 uger med 12-timers læsning hver dag er hårdt og uoverskueligt – forestil jer at skulle læse op til alle 6 studieår på 4 måneder. For de af jer, der ikke kender til studiet, så er universitetet i Odense den eneste ud af fire uddannelsesbyer Danmark, hvor man afslutter seks år medicinstudium med embedseksamen, der består af 2 skriftlige og 2 mundtlige eksaminer, hvor man kan komme ud for cases, sygdomme, organer og andet som man har gennemgået indenfor de seneste 6 år! Altså pensum er sådan set alt det man har gået rundt og brugt sin tid og energi på i al ens studietid. Needless to say at det er en nervepirrende eksamen og jeg selv frygter den om 2,5 år, når det bliver min egen tur.

Søster Laura klarede det heldigvis rigtig godt (den samlede karakter kommer først om noget tid) og hele dagen igår blev brugt på at fejre hende og hendes fine titel som læge 🙂 Dagen forinden havde jeg planlagt at lave små, søde macarons med chokoladeganache med mint, som skulle nydes når vi “poppede ‘pagne” (det er ungt og hipt)! Det er med stor ærefrygt at jeg kastede mig ud i projektet onsdag aften, velvidende om at mit første forsøg ikke var særlig vellykket. Den lille “skummende” kant på bundende dukkede ikke rigtigt op sidst, så jeg var helt naturligt bange for det samme skulle ske her.

Jeg brugte dog en ny opskrift – én fra den græske dessertkok, Nikolaos Strangas, der er kendt for sine små vidundere af de franske makroner – hvor marengset blev lavet med samme udgangspunkt som italiensk marengs, nemlig ved at koge sukkermassen op til 117 grader og hælde det oveni de piskede æggehvider.

Opskriften passer til ca. 45 små makroner (altså 2 bunde med ganache imellem):

Først sigtes 150 gr flormelis i en skål. Heri blandes 150 mandelmel  og 50 gr æggehvide. Det ligner ikke en særlig lækker dej, men bare rolig: det bliver blandet med marenget og kommer til at se mere “rigtig” ud! Dernæst piskes yderligere 50 gr æggehvider. Bland 50 ml vand og 150 gr sukker i en lille kasserolle og sæt denne til kogning. Her bruger jeg et særligt termometer (jeg er ikke sikker på om et stegetermometer vil være præcis nok) og jeg lader sukkermassen koge op til 117 grader, hvorefter jeg hælder den i de piskede æggehvider, mens jeg pisker blandingen – her kan det anbefales at bruge enten en røremaskine (skulle man være så fancy at have sådan én) eller en almindelig håndmixer. Det er simpelthen for udmattende at gøre det med et piskeris og en anelse for langsomt 😉 Selv hvis man skulle have markede arme ligesom undertegnede.. 

Når sukkermassen og æggehviderne er pisket rigtig godt sammen, kommer jeg en smule rød farvestof i – farven vælger man selvfølgelig selv – og kommer lidt ad gangen i indtil den har en passende nuance! Dernæst vendes en smule af marengsen forsigtigt i den “robuste” dej (den første) og blandes i. Når det hele er blandet sammen, hældes dejen i en frysepose, der skæres et passende hul i ét af hjørnerne og der presses forsigtigt en lille klat (ikke meget større end en 2-krone, hvis man ønsker små mundrette bider) med ca 2-3 cm mellemrum på en bagepapir-beklædt bradepande. Når al dejen er blevet til små klatter på bagepapiret, skal det hvile mellem 30-40 min. Når der er gået 20 min, skal man tænde ovnen på 150 grader (normal ovn – never the warmluft!) og chokoladeganachen kan forberedes: 100 ml fløde bringes til kogning i en kasserolle (måske den samme som før, hvis man har haft overskud til at vaske op også!!) – imens hakkes 180 gr god mørk chokolade (minimum 70 %) i små stykker og hældes i en frysepose. Når fløden er begyndt at koge, tages kasserollen af varmen og fløden hældes i posen med chokoladen, mens der røres rundt med en ske. Når al chokoladen er smeltet (mærk på posen med fingrene om der er klumper), blandes ca. 4 dråber af pebermynte ned i posen og røres rundt. Dernæst stilles posen i køleskabet til afkøling. 

Når hviletiden er over for makronerne, stilles de i midten af ovnen og bages omkring 8-9 minutter ved 150 gr. Når tiden er gået, stilles en træske imellem ovndøren og ovnen og ovnen skrues ned på 130 grader. Efter ca 7 minutter, kan makronerne tages ud og stille til afkøling. VENT med at pille dem af bagepapiret indtil de er kolde – ellers går de i stykker!  Dernæst sættes makronerne sammen to og to – i nogenlunde samme størrelse og form og har ganachen fået en passende konsistens (ikke for fast eller flydende), kan denne bruges nu. Klip et passende hul i et af hjørnerne og tag dernæst den ene makronbund, sprøjt i en rund cirkel på denne, læg det sammen med “toppen” og voíla: du har lækkerier, der er fortæret indenfor 15 minutter O_O

macarons

Lækre lyserøde sager 🙂

Udover macaron-succesen, har jeg forsøgt mig på at lave bagels idag. Why you ask? CAUSE I’M GOING SKIING!!!! YAY! Min søde svigerfar har nemlig inviteret Mr. Willis og jeg med på ski i Østrig og det kommer som kaldet efter en hård læseperiode og et langt semester med mange eksaminer og stort set ingen rejser siden slutningen af juni sidste år! Og for at bibeholde min status som yndllingssvigerdatter (godt nok også den eneste but still), meldte jeg mit til at sørge for madpakke til turen derned. Og så var det en god undskyldning for at bage lidt, nu jeg havde haft så travlt den seneste måned. Og bagels blev der lavet – hele 13 af slagsen – med tørret tranebær, 5-kornsblanding og sprinkled med sesamkerner på toppen. Opskriften skal nok blive smidt herop engang i løbet af de næste par dage – lige nu skal jeg nemlig pakke de sidste ting, smøre bagels med flødeost, røget laks og spinat (jeg glæder mig allerede til at jeg bliver sulten – is that stupid??) og gøre mig klar til en fantastisk ferie i det flotte Østrig!

Ciao for now 🙂

/Lily

bagelsk ubagt

Med tranebær og kerner

bagels bagte

Klar til at blive smurt!

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Så palmin er IKKE svinefedt???