Halvvejs igennem september-måned og jeg føler allerede at jeg trænger til ferie igen! Jøsses, hvordan skal det her ikke ende… Udover at jeg har haft nok at se til – både på og udenfor skolen – ja, så har september været en rigtig god måned for mig personligt! Først og fremmest fik vi svar fra reeksamen for små to uger siden og jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har haft en så forløsende følelse i kroppen (no jokes, please) som da jeg fik at vide, at eksamen én gang for alle var overstået og med en udemærket karakter! Skrækscenariet om at jeg ikke ville få lov til at fortsætte på studiet var nu for alvor forsvundet og nu kan jeg med ro i sindet give den en skalle her på kandidaten! Og er der noget som jeg har fuldstændig forelsket mig i – ja, så må det nok være kandidaten på studiet!! H O L D  NU  O P, hvor er det spændende, voldsomt, stressende og krævende på samme tid! Mens bachelor-delen hovedsageligt byggede på viden om den sunde og raske krop (med enkelte sygdomsforløb imellem), så er kandidaten “THE SHIT”! Her handler det stort set kun om sygedomme, behandling og en masse klinik! En masse intense timer fra morgen til langt efter middag og skal der forberedes til morgendagens timer, så indeholder de fleste eftermiddage og aftener også lidt læsning. Men jeg er på ingen måder afskræmt – tværtimod: dét her er lige mig! Hele det der detektiv-aspekt der er med at “afkode” symptomer, finde den rigtige diagnose og efterfølgende korrekte behandling er hovedårsagen til at jeg interesserer mig for uddannelsen. Og nu får man da for alvor også blod på tanden, når man skal tænke selvstændigt og i helt andre baner – “skide være med Na/K-ATPasen, hvilke lægemidler skal der bruges? Hvilke bivirkninger er der?? Hvorfor skal nyrepatienterne altid være så besværlige?!?!”

Jeg er kommet godt igang med læsningen og har foruden en masse timer bag bøgerne, også brugt nogle aftener/nætter på vagter på OUH, været til redaktionsmøde på fakultetsbladet (hvor jeg har en fast klumme hver måned) og været ude at træne en enkelt gang eller to – når der har været små pauser i det travle skema.

I sidste uge var Mr. Bruce og jeg i KBH over weekenden – fordi vi selvfølgelig skulle se landskampen mellem Danmark-Armenien – og fordi vi i laaaaang tid har snakket om at tage på kærestetur til hovedstaden og slappe af. Heldigvis kunne vi kombinere det med visit hos vores gode venner, der begge læser på Panum og kunne både spare penge OG få lov til at være på “kæresteweekend” med vores tidligere parmiddagspartnere 😉 Tiden derover blev brugt på afslappelse, lange gåture på strøget (stort set uden shopping bortset fra en enkelt BILLIG kjole i H&M), cykelture ved søerne og selvfølgelig et længe ventet besøg hos The Donut Shop på Østerbro (to die for, btw). Og er der noget jeg ELSKER ved KBH, så er det nok hele café-miljøet derover, små fine nips-butikker, forunderlige frirum midt i byen (Assistens Kirkegård), hvor der gik vildt mange mennesker rundt (nu sammenligner jeg selvfølgelig med kirkegården her i Odense – og der er vist ikke lige så meget action, hvis man må kalde det dét). Nu lå der også en masse kendte begravet dér OG både Meyer’s Bageri og Coffee Collective lå 100 meter derfra, så var jeg på barsel i KBH, så ville jeg nok også tage en kanelsnurre og en cappuccino under den ene arm, ungen i den anden og så slentre rundt i de små hyggelige kroge på kirkegården. Men uden baby i sigte i nogle år endnu OG en fast bolig her i Odense, så må drømmen om sorgfri barsel med alverdens lækkerier fra bageriet og solslikning på en bænk vente lidt endnu 😉

Noget andet som jeg elsker ved hovedstaden er da også de “mindblowing” gode smagsoplevelser, man kan få derover! Et kort besøg på Torvehallerne og mit mundvand løb som et lille svin. Lørdag aften besluttede vi os for, at aflægge et besøg på Madklubben i Vesterbro, som jeg har læst rigtig meget om, men ikke havde haft mulighed for at besøge før nu! Og jeg kunne ikke være mere positivt overrasket som da jeg modtog den lækreste og møreste lammeskank med savoykål, gulerødder og urter, jeg nogensinde har smagt. Og egentlig et ret genialt koncept med at man betaler så få mønter og helt kan variere menuen som man selv vil – og 4 retter til 250 kr?!? Det er da vildt, når maden er så lækker, stemningen er så god og tjenerne er smilende og imødekommende. Helt sikkert et visit værd, hvis man er i KBH og mangler et billigt og lækkert sted at spise 🙂

Selve landskampen var helt fantastisk – selvom jeg (desværre) må indrømme at jeg krummede tæer over armeniernes dårlige skuespil, når de kastede sig til jorden så snart en dansk spiller var i sigte og så skubbede de liiiiige lovlig meget… Men stemningen var ikke til at tage fejl af – på kryds og tværs af alder, hjemstavn og almindelige interesse i fodbold, så var både dansker og armenierne forenet i hver deres kampråb og kampgejst for deres hold.

Og naturligvis blev jeg nødt til at have det armenske flag malet på kinderne, selvom jeg da også heppede på danskerne.. Og naturligvis blev jeg placeret 3 sæder fra en forfærdelig hooligan, der straks efter Armeniens og kampens første mål – og min fejring – råbte et bittert “hold kæft” til mig og så ud til at ville dreje halsen om på mig. Det ødelagde heldigvis ikke stemningen og jeg nød da resten af kampen – selvom slutresultatet ikke var helt som ønsket 🙁

Foruden KBH, Kandidat og kærlighedstur – ja, så har jeg endelig fået lavet en FB-gruppe for de hæklende svin på studiet! Jep – den er sgu rigtig nok! Og vi tæller 32 medlemmer i skrivende stund 😉 Der er da heller ikke noget hyggeligere end at udveksle opskrifter, spise lidt kage sammen og hækle/strikke på livet løs! Men for ikke at gøre det alt for “Velkommen til grød, piller og et liv uden tænder, mormor”, så har jeg valgt at holde det på et lokalt værtshus her i midtbyen, hvor vi erstatter kaffen med kolde fadøl, men kager skal der nok være lidt af 😉 Selv har jeg planer om at bage nogle rødbede-muffins, som jeg blev inspireret af “Vanløse Blues”-bloggen – jeg har mine tvivl, men alt jeg har prøvet af derinde fra af opskrifter, har heldigvis været ret vellykket, så jeg tror den er “safe” at bage 😉

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Jeg har den sidste måned fået lavet lidt forskelligt i køkkenet, bl.a. en madtærte med alle mulige rester, mine “Raw-vegan-paleo-diet-notsomuchdiet-peanut-carrot”-kugler (hvor jeg har frosset en god potion ned til snacks de kommende uger, når eksamenslæsningen er nået sit højeste!)

Nemme opskrifter, billige og helt efter eget valg:

“The lazy student’s dinner”:

1 pk tærtedej, spinat, laks, chorizo, ris, 4 æg, squash, 2 løg.

Læg dejen i en tærtebund, læg laksen og spinaten på bund. Krydr med salt, peber og oregano. Hak resten lige så fint/groft som du vil, bland sammen med æggene og ovenstående krydderier. Bages i forvarmet ovn i 40 min på 180 grader – BUM! Aftensmad og frokost til to dage 😉

“The healthy stuff, no one actually likes to eat but we still do cause it’s sweet. but then we just end up eating chocolate too, so it doesn’t matter if this is healthy or not!”:

Find en foodprocessor. Find 100 gr peanuts, 300 dadler, 1 håndfuld hasselnødder, 1 håndfuld mandler, saft fra 1 citron og skallen af selvsamme citrusfrugt (økologisk! Or you’ll die), 3 spsk usødet kakao, 3 store gulerødder, 1 håndfuld rosiner, 2,5 dl kokosmel, 2 spsk sesamfrøer og juice. Alle ingredienserne smides i processoren og blendes indtil rette konsistens. Variér med juice og havregryn, hvis den bliver for tør eller klæg! Rul i kugler i mundrette størrelser – BUM! Snacks til i hvert fald en måned 😉

 

Desuden var jeg til min storesøsters prægraduat-forsvar (det tæller også som speciale), hvor hun skulle op og forsvare sit 1-årige projekt om troponin-forhøjelser hos patienter uden at opfylde kriterierne for AMI (akut myokardieinfarkt). Jeg var helt målløs over hvor dygtig hun var – ikke at jeg var overrasket, men man bliver simpelthen så stolt og ydmyg på samme tid. Og helt som forventet – i hvert fald fra min side – fik hun et stort 12-tal og en hulens masse ros fra både hendes dygtige vejleder samt den eksterne censor fra Bispebjerg. Og med alt det arbejde som hun har lagt i projektet det forgangne år, så er det fuldt ud fortjent 😉 Jeg tror vist, at hun er helt klar til at være læge til januar!

De næste par dage står på lidt mere læsning, et par enkelte vagter på sygehuset, bowling og (sikkert årets sidste) grill-aften med mine søskende og deres tilbehør på fredag og en weekend med læsning og lidt mere job!

I næste uge poster jeg min top 10-liste over “Ting, der virkede originalt på værtshus – dagen derpå: not so much!”

/Lily