T I N D E R – L O V E

(Følgende er et uddrag fra min klumme i vores blad på fakultetet på SDU, hvor jeg skriver ca. 1 gang om måneden – jeg synes ikke at I skulle snydes for den, hvis I nu ikke var koblet til det Sundhedsvidenskabelige Fakultet herude! God fornøjelse 🙂 ) 

Okay, Okay.. Nu er katten ude af sækken og jeg kan vist lige så god indrømme det – jeg har fået oprettet Tinder-profil! Nej, det er ikke fordi jeg er blevet single igen eller fordi kæresten ikke har hår nok på brystet til mig – der er rigeligt! Ja, altså han er ikke en bjørn vel, men lidt af mine udenlandske gener har smittet af på ham. Han har i hvert fald flere end jeg har og det er vel det vigtigst.. So.. Anyway.. Jeg havde en veninde, der havde oprettet det for noget tid siden, og selvom at der går rigtig mange rygter om hvad der sker derinde osv, så ville jeg have syn for sagen og det kan man vel kun rigtigt, hvis man selv opretter en profil – so I did! Og H O L D  D A  O P, hvor er der mange timers sjov derinde!! Net-dating både i form af Dating.dk, Singler med Niveau og Victoria Milan (den berygtede og åbenlyse, utroskabs-datingside), så hersker der ikke længere tviv om at denne relativt nye interaktion på cyberspace i jagten på en flirt eller den eneste ene, er kommet for at blive! Udover at man møder en del, man kender (både med og uden kærester derhjemme – host host), så er der også en del andre lidt “regler”, der gælder derinde! De fleste søger – af hvad jeg har kunnet se – en flirt, en one-night stand eller en fast partner til lagnerne derhjemme – og nogle gør det lidt bedre end andre! Og de fleste siger det også åbenlyst hvad de er til.. Crazy new world! Jeg satte mig sammen med nogle veninder og lavede nogle generelle observationer derinde og tænkte at det måske kunne være sjovt at dele det med jer – for de er sjove!!! Lidt ligesom forrige klumme med Do’s and Don’ts, laver jeg nu en Don’ts-top-10 liste over ting, der bare ikke fungerer/appellerer til de fleste piger – igen, det er mine veninder og jeg, der har udformet det, så helt objektiv er vores observationer ikke – men lær af dem eller lad være, your choice 😉

(I vilkårlig rækkefølge: )

 – Lad være med at bruge et billede af dig, der holder pengesedler – det er så sjældent at det reelt er velhavende mennesker, der gør den slags ting (med undtagelse af Dan Bilzerian), så du snyder ikke nogen…

 – Lad være med at skrive i teksten nedenunder: “Jeg ved godt at jeg ikke er en størrelse 34, men jeg er min vægt værd i guld!” Lisbeth, selv Dubai har ikke så meget guld… Vær stolt og ligeglad med hvad andre tænker – fint, du er ikke en størrelse 34 – so what? Det skal man i hvert fald ikke undskylde for!

 – Under det første punkt indgår også våben, din fars BMW og din modellækre ekskæreste – we can’t beat that bi**h!

 – Hvis din beskrivelse under dit billede indeholder flere emoji’s end ord, så er du en idiot..

– Hvis du liker et billeder og ikke får et match på Tinder – så nytter det ikke noget, at du stalker hende på FB til du finder hende og spammer hende med en masse beskeder – it ain’t gonna happen!

– Hvis ingen af dine billeder derinde forestiller dig, så er du en idiot…

 – Hvis de til gengæld alle sammen er gruppe-billeder, så er du også en idiot..

– Hvis du skriver noget i nærheden af: “Jeg er blevet såret mange gange før – jeg kan ikke stole på piger. Min ekskæretste, som jeg troede var min eneste ene, forlod mig for min bedste ven – måske du kunne lære mig at elske igen?”, så skal du gro dig et par, fjerne de “knust-hjerte”-emojis fra teksten og skrive noget ordentlig om dig selv! Der er ingen, der gider at høre på dit klynk på en score-app!

 – Hvis du har en pæn overkrop og dit face også er nice – så er det åndssvagt med ét “bar-overkrop”-billede… Vi vil gerne se flere…

– Hvis du har brugt så mange filtre på dine billeder, at man kun kan se dine næsebor, dine pupiller og ane din mund – så er det 10 for mange!

– Et kikset toilet-billede, et fra DKBN da du var på den Glade Viking eller en kollage med 12 billeder af dig selv var ikke en succes på arto – så er de det nok heller ikke her…

IMG_5787

Nu vil jeg nyde lidt selvforkælelse og lidt vin – and then to bed!

 /Lily 

 

 

Livet er meget bedre med gode veninder…

og KAGE!!

Fredag eftermiddag tog jeg og fire andre veninder bilen mod Glamsbjerg for at besøge én fra studiet, der er så heldig at have det fineste lille hus (på prærien… Det var i hvert fald et godt stykke udenfor byen og der lugtede af ko!), hvor vi var inviteret på kaffe og kage og én på opleveren for sådan nogle bypiger som os! Siden jeg er startet på 7. semester, har jeg for første gang siden 2011 følt mig som en del af årgangen og efterhånden fundet mig en god håndfuld veninder, som jeg nyder at hækle, snakke og spise frokost med! Og så er det ret hyggeligt, at vi kan få arrangeret sådan nogle hyggelige stunder i hinanden selskab, når nu vejret er skidt og eksamen nærmer sig med hastige skridt!

Selvom vi ikke var mere end 8 mennesker, var det alligevel rigeligt med kage, selvom der “kun” var 3 af slagsen og (selvfølgelig) hjemmelavet rødgrød med fløde – som det jo hører sig til, når man er madmor på landet 😉

Lækkert kagebord med lidt af hvert!

Lækkert kagebord med både bagt cheesecake, koldskålscheesecake samt hjemmelavet æble/pæretærte! 

Selv havde jeg aftenen forinden givet mig i kast med en New-Yorker cheesecake, én af den slags der skulle bages, og jeg var ret nervøs da jeg hev slamberten ud af ovnen og den var lige så flydende som da jeg satte den i! Min indre husmor fik et stik i hjertet og i mit tamme forsøg på at stivne den øverste del (kagen bestod af en bund, en mascarpone-del og dernæst toppet med creme fraiche) ved at tilføje opløst gelatinepulver i creme fraichen, hvilken efter min smag fik den til at stivne alt for meget 🙁 Oh well, så må man jo lære af sine fejl og forhåbentlig bliver næste omgang bedre – forhåbentlig inden så længe! Ja, man er vel kageglad som pige… Opskriften er taget fra “Newyorkerbyheart”!

Kagen er pyntet med granatæblekerner, som jeg har en svaghed for – både pga smagen, men især pga den flotte rubinrøde farve!

kage 2

Bunden af digestivekik, smør og mørk chokolade med lakrids fylder de nederste 5 mm af kagen, mens der ovenpå er et fint lag (den brune del) med mascarpone og dernæst creme fraiche-delen (den hvide)!

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Efter vi havde fyldt os med kage, kaffe og limonade, blev det tid til en lille gåtur og den lille gård blev vist stolt frem med både gæs, høns, en bet’ kanin og selvfølgelig højbede og alverdens grøntsagsavlning! Jeg ville lyve hvis jeg påstod at jeg ikke var misundelig 🙁 Men alt godt kommer til den der venter og forhåbentlig kan jeg om nogle år selv hente mine hjemmedyrkede porrer og gulerødder fra haven! Men det bliver selvfølgelig først EFTER jeg har fået min specialeuddannelse og så er jeg jo næsten 40, fed og og færdig… Så kan jeg vel også tillade mig at ækle offentligt!

Og som det hører sig til på en lille gård, så havde hun selvfølgelig også nogle husdyr – deriblandt verdens sødeste lille kattekilling, som gik på runde blandt de fleste piger og samtalen blev næsten overdøvet af klaprende æggestokker… Næsten da…

Helt klar til at blive krammet!

Helt klar til at blive krammet!

Nu vil jeg nyde det sidste af min ferie og læne mig tilbage i sofaen med mit hækletøj, nyde et glas rødvin og muligvis se endnu et afsnit af Gossip Girl! Søndagen skal (desværre) bruges på at indhente lidt i bøgerne inden mandagen mange forelæsninger!

/Lily

Verdens dybeste tanker

Kender I det når man sidder på et værtshus og har fået lidt for mange øl? Klokken er for mange og man har været afsted alt for længe. Og bagerne rundt omkring i byen begynder så småt at åbne, mens diskotekerne tømmes for beduggede piger med for korte kjoler, der følges hele vejen hjem af søde og betænksomme fyre. Og man overvejer et kort øjeblik om man skal gøre det samme.. Altså tage hjem.. Men man ender med at tage på Tinsoldaten. Jeg tror vist at alle byer i Danmark har deres egen “Tinsoldat” – det der morgenværtshus, der lukker lige meget af urin, røg og gamle boller. Hvor en øl kan købes med en enkelt mønt, men dog ikke har nær så meget charme som en lunken Slots på en festivalplads. Hvor man, ligegyldigt alder, aldrig vil være den ældste derinde. Hvor man – ryger eller ej – bliver nødt til at gå udenfor for at hive efter lidt frisk luft, fordi de tilrøgede lokaler er for små til de 20 kæderygende og “øl med sidevogn”-glade stamgæster, der pryder samtlige siddepladser på beværtningen. Hvor man for et par skillinger kan få dagens suppe der minder meget om den, der blev serveret i sidste uge… Og smager i hvert fald en uge for gammelt…

Jeg var en af dem, der prydede en af de ovennævnte siddepladser for noget tid siden. Sammen med nogle venner, havde vi besluttet os for at vi har alt for unge, crazy og “ude af kontrol” (jep, det var undertegnede der smed de ord i puljen.. Good call, Past-Lily) til at smutte hjem kvart i 7 om morgenen.. Så mens vi sad og tyllede øl sammen med Klamme-Leif (som var på besøg fra Skandsen), var det helt naturligt at sidde og fundere over gode ideer og livets store spørgsmål.. Om ALT hvad der var værd at vende! “Heldigvis” oplever jeg sjældent at have hukommelsestab og kan derfor huske det meste af vores samtaler og heldigvis for mig, så undrer jeg mig stadigvæk over de fleste af punkterne, der blev vendt:

Hvorfor er det egentlig en dårlig idé at lære hinanden godt at kende på første date – hvorfor er eksempelvis “fælles tarmskylning” stadigvæk et ukendt fænomen til sjove aktiviteter på 1. date?

Og vi elsker jo alle “all you can eat”-buffeter – hvorfor ikke imponere manden/kvinden med al den mængde mad, du kan indtage pr tid? Hvorfor ikke lave en konkurrence og hygger jer med det? Måske lave en “Flest ribs indtaget på 20 min”??

Hvorfor må man ikke brokke sig over en mødregruppe, der fylder hele fortovet fordi de absolut skal gå side om side med deres barnevogne? Kan bleskiftning, ammeproblemer og dagens nyindkøbte sparkedragter ikke vente med at blive vist og diskuteret til man er til babybio på Café Biografen? Og hvorfor er det endnu værre hvis man er af kvindekøn og brokker sig?? 

Hvorfor koster 100 gr slik i Biocity freaking 16,95?!?!?!!? Og hvor meget slik/drikkelse må man smugle med sig, fordi man nægter at betale for det i dyre domme? Er en frysepose med ostepops for meget?

Apropos ostepops, kan vi så ikke alle bare vedtage at det er vores “guilty pleasure”?? ALLES guilty pleasure.. Alle elsker at sige, at de hader det.. Og at det lugter funky.. Men har man smagt den første, så ender man med at kværne hele posen, imens man ser Miley Cyrus-film.. Eller er det bare mig, der elsker Miley Cyrus-film?

Hvorfor kan Lårkorte Tirsdag ikke være “a thing” på alle universiteter i Danmark? Og hvorfor udløser bøllehatten ikke en idiot-bøde til bæreren? Og er det virkelig rigtigt at der er piger i dagens Danmark, der render rundt og har “Herning”-hår? You know, det der: lyst udenpå, mørkt indenunder…

Hvorfor skal skal træningstights være så dyre?? Herregud, det er træningstøj!! 

Morgenen og den dybe og meningsfulde samtale sluttede kl.11, da den kvalmende øl-lugt tog overhånd, Klamme-Leif tog afsked (og blev eskorteret af en yngre dame) og undertegnede måtte slæbe sig hele vejen hjem.. Fordi hun ikke kunne huske at have parkeret cyklen lige foran (og jeg mener virkelig like LIGE FORAN) Tinneren…

IMG_3594

Rigtig god weekend!

/Lily

 

 

 

E F T E R Å R S F E R I E

Et styks ren lejlighed!

Et styks ren lejlighed!

Ferie – er der et ord, der klinger bedre på tunge? I think not… I hvert fald er det den første ferie siden 2005 (1.g) at jeg har kunne holde helt fri og ikke været nødt til at stresse over afleveringer, eksaminer eller en milliard andre skoleting! Min uge er også fri for det meste – en enkelt kageaftale med nogle piger fra mit semester på fredag og en ost/vin-aften (lidt fin er man vel blevet, når man har fået et rigtig osteknivsæt af kæresten i eksamensgave) efterfølgende. Og så er jeg sådan set skrevet op til aften- og nattevagt på sygehuset alle dage i ugen, men det er der nok en milliard andre, der også er!

Så mens de unge folkeskole-elever føjter rundt i Odenses gader, flyver rundt med drager eller samler kastanjer til tændstikfigurerne (alle de typiske efterårsaktiviteter – det er i hvert fald hvad jeg forestiller mig), så har jeg både nået at gøre rent i hele lejligheden – alt lige fra vinduespudsning, gulvvask til alle de andre askepot-opgaver (undtagen at få syet flotte gallakjoler af skadedyr og feer).

Og i mit iver efter at genoptage mine gamle eksperimenter i køkkenet, brugte jeg morgenen på at forsøge mig med de der sunde banan-pandekager, som ALLE bloggere/kendisser bruger deres søndag formiddage på – efter de selvfølgelig har brugt 3 timer i det lokale fitness-center på styrketræning og thai-boksning, selvfølgelig afsluttet med yoga i 37 grader varme. Forskellen er blot at der – surprise surprise – er en smule mel i min opskrift. Jep, jeg kan aldrig løbe fra at kulhydrater og jeg er stor fan af hinanden!

Jeg blandede følgende sammen i foodprocessoren: 2 modne bananer, 1 dl sødmælk, 2 spsk skyr, 1 knsp salt, 1 tsk sødemiddel, 1 dl glutenfri mel, 2 æg og 2 dl havregryn og 2 tsk olie.  Stegt på en varm pande indtil gyldenbrun og lækker 🙂 Og nydt med skyr og hjemmelavet brombær-syltetøj! A P P R O V E D!

Aftenen byder på lidt hækling på sofaen, imens Gossip Girl kører i baggrunden (O M G – jeg har lige opdaget at der er en sæson 4 og 5 – slowpoke much??) og inden så længe skal Mr. Bruce’s hals-onde kureres med en af efterårets yndlingsretter, nemlig the infamous Hokkaido-suppe!

God tirsdag 🙂

/Lily

pandekage 1pandekage 2

“Æggekage” af Bente Sarkisian

En lille måned er gået siden sidste opdatering selvom jeg lovede at jeg ville lave et lille indlæg ugen efter den sidste. Men eksamenslæsningen tog til i styrke og foruden at afholde den anden Ebrietas-fest på SDU med mig på formandsposten, så fik jeg arbejdet en del timer på H5 på OUH – så de sidste 3 uger har været rigeligt proppet med læsning og aftaler! Ikke en nem hverdag, når man også skal have tid til familien, kæresten, veninderne og samtidig få bagt lidt i det lille køkken på Kanslergade!

Så mens de første fem uger af det nye semester gik på at lære alt om hjertets sygdomme og ledningsforstyrrelser, så fik jeg faktisk slet ikke bagt eller eksperimenteret med bagning eller madlavning – mit hausfrau-gen er ved at blive undertrykt. Sølle lille pjok..  Til gengæld kan jeg stolt fortælle at vi har haft møde i “Hæklelækkerierne SDU” (jep, det hedder mit nye hjertebarn – fordi vi elsker at hækle OG spise lidt lækkert!) hele to gange siden jeg startede den for en lille måned siden! Den første gang på mit favorit værtshus i Odense og sidste gang (i onsdags) på vores kaffebar på skolen arrangeret af fredagsbaren, Epstein! Jeg havde forinden fundet lidt tid til at bage – første gang siden slutningen af august (!!!) – og det blev til nogle lækre kanelsnurrer, inspireret af Claus Meyer’s lækre opskrift! En virkelig lækker og stor portion, der rakte til 4 dage og hele to møder!

Tak, Claus Meyer!

Den 3. oktober var jeg oppe i min første eksamen på kandidaten (sygdomme i det kardiovaskulære system), der heldigvis gik rigtig fint og jeg  bestod! Jeg var SÅ lettet!!! Aftenen blev brugt på generalforsamling hos FADL (Foreningen af Danske Lægestuderende), hvor der var en masse ting på dagsordenen – deriblandt ét, jeg selv stod for, nemlig det konkurrerende vikarbureaus overtagen af OUH’s afdelinger og Fadl’s lade holdning. Siden fusionen af de to vikarafdelinger (Århus og Odense), er mine høje tanker og rosende ord om FADL svundet helt ind. Jeg har tidligere arbejdet for Medikom, men var ikke tilfreds med flere ting ved firmaet og valgte derfor at arbejde for FADL. Men efter fusionen og den uprofessionelle arbejdsgang, der præger vagtbureauet nu, er der en meget stor del af de medicinstuderende, der er skiftet til Medikom. Og for mig var det vigtigt at FADL forstod alvoren af at have mistet så mange dygtige vikarer til et konkurrerende selskab OG flere afdelinger, fordi deres idiotiske beslutning om at afskaffe hold (faste vikarer, der står for at dække en særlig afdeling fast) givet bagslag. For mig har det været tydeligt at afdelingen i Odense har været stærkt underprioriteret og alle kræfter er sat ind på at få den århusianske til at køre rigtig godt! En vanvittig dårlig beslutning og det bliver FADL straffet for nu ved, at så mange dygtige ansatte vælger Medikom – både pga. lønnen (som just ikke er altafgørende for mig), men fordi man bliver belønnet for at være en god sundhedsvikar i stedet for at være én ud af tusind andre og blot et nummer! Tag jer sammen, FADL!  >:( Heldigvis var mit humør en del bedre senere på aftenen, da mine medstuderende og jeg fejrede eksamen på URBONE i Odense med øl og dans hele natten – og morgenmad i sengen dagen efter (se: chicken nuggets fra McD).

Min søde veninde og jeg :) Meget glade og lidt fulde..

Min søde veninde og jeg 🙂 Lidt glade og lidt fulde..

 

Imens det psykiske pres om at præstere har presset på den seneste tid, har jeg forsøgt at have et mål i tankerne hele tiden: Jeg har de sidste par måneder inden jeg startede på kandidaten sagt til mig selv, at jeg skulle fortsætte den gode læserutine jeg var kommet i og se kandidaten som en frisk start på 3 gode år UDEN reeksaminer, men gode og sikre præstationer! Og heldigvis var det ikke så svært, da læselysten blev holdt ved lige af alle de spændende sygdomme og behandlingsmetoder, som vi får tudet ørerne fulde af til forelæsninger og holdtimer! Og det er da klart en fordel at underviserne til holdtimerne enten er læger eller PhD-studerende indenfor det pågældende speciale, så deres personlige interesse i emnet smitter hurtigt af på de studerende 😉 Og selvom den nuværende blok om lungesygdomme ikke heeeeelt har fanget min interesse endnu, så holder jeg fanen højt og forsøger så vidt muligt at læse. Lige indtil igår, hvor vi fik EFTERÅRSFERIE!!!!! YES! Jeg har siden folkeskolen ikke kunne holde min efterårsferie fuldstændig fri, da afleveringer og eksamenslæsning har fyldt de små 7 fridage både i gymnasiet og især på universitetet. Men da K2 (lungeblokken) “kun” fylder 3 uger, hvoraf den første lå her i sidste uge, så tillader jeg mig selv at holde efterårsferien helt fri – dvs. det er kun sygehusvagter, hækling og venindeaftaler – alle de ting, som aldrig får lov til at sætte dagsordenen i mit liv normalt. Jeg startede nemlig allerede den første dag i ferien (er det mandag, der er første feriedag? Eller tæller denne lørdag med?? Eller er det første NÆSTE lørdag, der går under “ferie”???) – Screw this – FØRSTE dag i efterårsferien med at lave en vaskeægte dansk klassiker: ÆGGEKAGE!!!

Æggekage med rød peber, hvidkål, cherryomater og rødløg - toppet med lækkert bacon og purløg fra  altanen!

Æggekage med rød peber, hvidkål, cherryomater og rødløg – toppet med lækkert bacon og purløg fra altanen!

Og hvorfor jeg aldrig har fået lavet det før, er mig en kæmpe gåde! Det smager jo fantastisk godt!! Og så er der bacon!!! Jeg lavede min med et “armensk” twist (se: hvidkål og rødløg) og toppede med lækkert, knasende bacon-stykker! Mr. Willis var også godt tilfreds! #BydmindanskeidentitetBentevelkommen #BenteSarkisian #idiot

Her til aften skal jeg til fødselsdag hos en god veninde fra studiet, der fylder 25 og skal derfor have gang i krigsmalingen og den lårkorte sorte kjole. Så må vi ses om Lambruscoen fra Netto smager lige så godt som jeg husker!

God weekend! 🙂

/Lily