Stilhed før stormen...

The bittersweet taste of freedom

Endnu en eksamen overstået og dermed også en periode med dårlige undskyldninger for at minimere træning og give fuld gas for tomme kulhydrater.. Yeah, as if that’s any different … Glæden ved at have overstået eksamen og have fri, men have dårlig samvittighed fordi man netop holder fri, er i sandhed en bittersød fornemmelse…

Endelig fik jeg overstået eksamen, som heldigvis gik fint, og tog som planlagt til min venindes datters 1-års fødselsdag lørdag formiddag, dagen efter eksamen, og fik derimod brudt min tradition om at tage til eksamensfest efter HVER eksamen de sidste år for første gang! Men det gjorde heldigvis ikke spor: fødselsdagsbarnet var/er fantastisk sød, det var enormt hyggeligt og så vil jeg ærligt talt heller være frisk dagene efter eksamen end at ligge i fosterstilling i sengen dagene derpå pga. festerne. Og når jeg endelig har mulighed for at se den søde familie, så griber jeg gerne chance.

Og som planlagt, tog jeg efter fødselsdagen toget til Skive med min kæreste, hvor vi forinden havde fået lov til at låne min svigerfars sommerhus i Rødding i nogle dage. Første gang at jeg skulle tilbringe en ferie i et sommerhus siden slutningen af 90’erne og virkelig tiltrængt, if I may say so myself!!!!

Heldigvis er her ret gode faciliteter og på grund af den manglende popularitet for sommerhusophold, er der den nødvendige “eremit”-stemning, så vi virkelig kan få koblet af og glemme, hvis ikke alle, så de fleste bekymringer.. Skriver jeg fra min computer… Koblet til nettet… Men det har dog alligevel lykkedes os at trække stikket ud og leve i snart fire hele dage uden at foretage os noget som helst fagligt og andet end hvad vi har lyst til; sovet længe om morgenen, brugt nogle timer på lange gåture på stranden (hvor jeg bl.a. har fundet en masse fine østersskaller, som jeg har planlagt lidt “DIY-tapas-serveringsskåle”, som jeg nok skal lægge nogle billeder op af, når de forhåbentlige er blevet færdige engang om nogle uger.. Og forhåbentlige vellykkede)

Ellers har vi hygget med skumfiduser over ilden i pejsen, varm kakao med flødeskum og en masse film – og ikke at forglemme, mens jeg hæklede!!!! Jeg kan ærligt talt sige, at det er lang tid siden jeg har haft så god og afslappende ferie herhjemme i Danmark. Selvom jeg forsøger at forsøde eksamensperioden med snolder, varm te i termokanden, musik under læsningen og jævnligt holder pause, så koncentrationen og læselysten ikke forsvinder med det samme, så drænes min krop virkelig for energi under så intens læsning. Og idet jeg har holdt min træning (3-4 gange om ugen) ved lige under eksamensperioden, var jeg både fysisk og psykisk træt, da eksaminerne var overstået. Og nu er ferien endelig ved at være slut, venter der sig nogle begivenhedrige og hårde måneder med både læsning, en tur på tekniske fakultet til SDU’s 2. revyforestilling (som jeg er helt sikker på er fantastisk) og selvfølgelig den første fest for Sundhedsvidenskabelige fakultet, efter jeg er trådt til som formand. Rigtig mange situationer, hvor man skal både nyde, men også præstere. Livet som medicinstuderende er som bekendt proppet med mange timer på læsesalen, en hulens masse aftaler og oftest “change of plans”, når man mindst vil have det – og det eneste man kan gøre er vel, at tage nogle dybe åndedræt og prøve at følge med så godt som man nu kan. Jeg synes rigtig tit at meget pludselig ændrer sig – oftest mod det værre, og jeg får tit lyst til at give op.  Jeg burde forhelvede være på 9. semester og ikke igang med fag på 5. semester!!! Men studiet er lige så “nådeløst” som det er elsket – er man ikke vaks og 100 % ovenpå, så bliver man straffet. Men jeg kan mærke på min krop og mit sind at den er veludhvilet nu og “opladet” igen – klar til et nyt modul og endnu en kamp og eksamen at overvinde (bestå) – og det bedste jeg har gjort for mig selv i rigtig lang tid er, at indse at min krop skal have hvile og ro og plejes, netop med sådanne ferier!  And that’s exactly what I’m planning to do. Flere ferier, mere varm kakao med flødeskum og mere forkælelse til kroppen 🙂

Jeg tror på at et lykkeligt sind giver et langt, sund og lykkeligt liv – det tror jeg bliver mit nytårsforsæt for fremtiden!

hygge og varme sokker

hygge og varme sokker

smuk natur

smuk natur

pejsen, der har været tæt uabrudt siden vi kom lørdag aften!

pejsen, der har været tæt uabrudt siden vi kom lørdag aften!

Gåtur på stranden

Gåtur på stranden

 

3

  • Eva

    Hej Lily,

    Jeg faldt over din blog forleden og jeg synes godt nok den er underholdende! Du har et rigtig fedt sprog og som (forhåbentlig) kommende medicinstuderende, er det ret sjovt at læse om, hvordan livet ser ud ved siden af studiet. Jeg vil helt sikkert læse med fremover.
    Held og lykke med det hele!

    Mvh. Eva

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • lifeofamedicalstudent

      Hej Eva,

      Mange tak for din søde besked! Det er fedt at høre, at andre også synes at jeg er lidt underholdende 😉

      Der kommer en opdatering engang i weekenden 😉

      Starter du forresten på SDU eller hvor?

      Kram fra Lily

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Eva

    Hej Lily,

    Jeg ser frem til dit indlæg i weekenden så 🙂 Ja, planen er at starte på SDU, jeg skal dog lige bruge et år på at læse et par fag op, men jeg søger ind til næste sommer. Jeg glæder mig helt vildt! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Stilhed før stormen...