"Jeg er ikke fed - jeg har bare et ocean indvendigt!"

Dukan: Go – No go?

Så er der gået 8 dage siden sidste opdatering – og hvor meget kan der egentlig nå at ske på så kort tid, tænker du?

Og jeg vil give dig ret: der er ikke sket det helt store! Men sandheden er, at jeg har haft nogle helt igennem elendige dage i forbindelse med en af mine mest idiotiske påfund ever, Dukan kuren! Om søndagen (som beskrevet i sidste indlæg) sørgede jeg for at være helt klar til en uges “dukanering”(?!?!)

– Jeg fik købt ind, lagt en realistisk madplan for den første uge og endda lavet madpakke (Say whaaat?!?!) dagen INDEN jeg skulle i skole. Det var også et af de momenter, hvor jeg tog mig selv i at tænke, at NU var jeg så voksen som jeg nogensinde bliver. Eller rettere, så voksen som jeg nu kan være i en alder af *host 24 host*! Baby steps, Lily! Baby steps..

Anyway, så lagde jeg mærke til allerede den første aften, hvor jeg var påbegyndt kuren, at jeg havde en tung fornemmelse i hovedet og følte mig utilpas! Jeg havde så vidt muligt forsøgt at overholde madplanen, men selvom en stegt brystfilet (uden fedtstof) ikke lød af særlig meget til frokost, da jeg tog hjemmefra mandag morgen, måtte jeg halvvejs igennem denne give op… Fordi jeg var mæt! Og da jeg lagde mig i sengen om aftenen, havde jeg stadigvæk en fornemmelse af, at være propmæt, selvom jeg egentlig ikke spist alt på min plan for dagen! Dagen derpå blev ikke nemmere: jeg forsøgte mig med laks, hvilket gik fint, men da jeg skulle have kylling hen på eftermiddagen, lykkedes det mig desværre kun at spise en brøkdel af fileten og det var nok til at jeg fik kvalme og kastede op 🙁

Og faktisk fortsætter det i samme spor de efterfølgende dage: Jeg undlader at spise fordi jeg får kvalme ved tanken om kød, fisk, æg osv, og de gange jeg forsøger, kan jeg faktisk ikke holde det i mig alt for lang tid ad gangen!

Da min kæreste og jeg var inviteret til “weekend” i Skive fra torsdag-lørdag hos hans mor, vidste jeg godt at jeg ville have enormt meget besvær med at overholde den “kød-eksklusive” kost, men forsøgte mig alligevel med at holde den så meget det nu kunne lade sig gøre og nøjes med spise et enkelt stykke kage og 2 glas vin fredag aften til fødselsdag!

Jeg kan godt love jer for, at jeg havde det elendigt efter, psykisk og i særdeleshed fysisk! Min krop havde været glutenfri i knap 2 uger og havde det rigtig fint indtil jeg fik spist kage og yderligere “forværredes” det hele pga. kulhydraterne, som jeg havde manglet hele ugen! Og samtidig var jeg rasende på mig selv fordi jeg var blevet fuldstændig besat af at jeg ikke måtte spise andet end kød og derfor ikke kunne nyde den lækre menu, som min svigermor havde brugt tid og energi på at planlægge og tilberede! Jeg er opdraget med at man spiser det, der serveres på bordet og nu sad jeg og skabte mig (det gjorde jeg selvfølgelig ikke in real life though) fordi jeg ikke måtte spise dressing til den røget ørred! Det var en rigtig hyggelig aften i et dejligt selskab på trods af den lille krig indeni mig! Det der stod allerklarest for mig den aften, var den stemme jeg kunne høre, idet jeg lukkede øjnene og skulle til at sove: “Hvad fanden er der galt med dig, Lily?!?!”

Den lange togtur hjem lørdag gav mig rigeligt tid til at tænke – i særdeleshed fordi jeg sad i stillezonen, kæresten sad og sov og min bog lå i min taske, der lå et stykke væk!

Det gik op for mig at jeg havde vækket nogle følelser som jeg kender fra min fortid og som jeg ikke vil gå i detaljer med her, men som kort sagt at været enormt destruktiv for min velvære og de negative tanker, som jeg tidligere har haft omkring spisning, lå og “lurede” i baghovedet! Og jeg tog en velovervejet beslutning om at det bedste for mig ville være, at afslutte diæten inden det tog overhånd! Men forhelvede, hvor var det svært! At sluge sin stolthed og indrømme at der er noget, man ikke kan! Men jeg har tidligere skadet mig selv ved at tage irrationelle beslutninger og været for stædig til at bakke ud, når noget blev for meget – and I’m not planning on doing that every again!

Men historien har alligevel en semi-lykkelig slutning: Jeg formåede at tabe mig ca. 2,7 kg på de ca. 7 dage, adskillige centimeter omkring lårene og maven, selvom jeg selvfølgelig er klar over, at det meste af det har været vand, og vigtigst af alt, mærkede jeg en kæmpe byrde blive taget af mine skuldre, idet jeg tog beslutningen om at stoppe kuren! Og det er vel et godt tegn på at min beslutning var den rigtige 😉

Så hvad er min mening om Dukan-kuren:

Det var helt ekstremt hårdt for kroppen kun at leve af proteiner! Man er træt, sløv, svimmel og i dårligt humør hele tiden, fordi man savner sine kulhydrater! De fleste oplever også “sukker-abstinenser”, men da jeg efterhånden har droppet næsten alt sukker i min hverdag (sødemiddel bruger jeg dog, hvis det er nødvendigt), oplevede ikke dette afsavn. Kulhydrater i form af fx pasta, brød, osv indtager jeg stort set heller ikke pga. min gluten-sensitivitet, så heller ikke her mærkede jeg, at kuren krævede at jeg ofrede mig på det her punkt! Mht. drikkelse, har jeg så vidt muligt forsøgt at holde mig til minimum 1,5 liter vand og te! Mit helt store problem var indsnævret til to vigtige punkter, nemlig grøntsager og frugt! Jeg er vokset op i en kultur og et hjem, hvor man spiser rigtig meget frisk grønt og oftest får frugt til dessert i stedet for alverdens søde sager med raffineret sukker, osv. Og jeg har aldrig, og det siger jeg virkelig uden at overdrive, aldrig haft det så hårdt under en kur fordi jeg ikke måtte spise alt de lækre grøntsager og frugter, jeg plejer at guffe i mig i tide og utide!

Min umiddelbare konklusion er at jeg nok burde spise flere proteiner (i form af kylling – ja, altså når kvalmen bare ved synet af det forsvinder), den mæthedfornemmelse jeg oplevede under ugen var den gode slags: man spiste en tilpas mængde og var mæt uden mavesmerter i timer efter eller den der typise tunge fornemmelse, man kan have i kroppen og som gør, at man bliver lad og doven på sofaen i timerne efter aftensmaden! Desuden savnede jeg at dyrke motion! Styrke- og kardiotræning var ikke tilladt i den første fase, så gå-ture i pensionisttempo var det eneste, det blev til for mit vedkommende! Og jeg erfarede, igen igen, at den bedste måde at tabe sig på er ved ordentlig kost uden at man sulter sig selv, ved regelmæssig motion og ved en sund fordeling af proteiner, kulhydrater, fedt, mm. på sin tallerken!

Mit udgangspunkt var, som nævnt i det forrige indlæg, ikke at tabe mig 20 kg! Jeg er fornuftig nok til at se, at min vægt og fedtfordeling ligger indenfor det normale. Fra min side var det blot et eksperiment, som hvis jeg fx valgte at leve som vegetar i en uge (which by the way is never going to happen) og mit formål var egentlig bare at afprøve kroppens reaktion på en så proteinrig kost over flere dage!

Foruden Dukan-kuren, som nu fylder en god del i indlægget, har jeg haft en rigtig dejlig uge:

Mandag formiddag blev brugt på endnu en lektion i suturering – i kunstigt hud, vel at mærke! Onsdag aften hyggede jeg med roomies og studiekammerater med at klippe og klistre alverdens julepynt og lave noget nær en million julestjerner, torsdag til lørdag tilbragte jeg i selskab med svigerfamilien i Skive og fik desuden tid til at shoppe lidt i en genbrugsforretning! Fantastiske fund i forhold til prisen, if I may say so myself! Faktisk blev det til følgende: en gammel æbleskivepande i kobber (15 kr), en fin “hank-løs” kop til en fla’ femmer og to lilla lagekagefade i glas til 25 kr –  FOR TO! Jeg elsker Jylland…

Søndag blev brugt på et lille møde på Nelle’s (den nye favorit-café) og senere stod den på rigtig julemiddag med steg, kartofler, rødkål og risalamande med mandelgave – mandelgaven var min søsters telefon, som jeg havde pakket ind! Godt fif, hvis man mangler ideer og/eller penge til gaver! Det blev ikke vel modtaget… De synes at jeg var fjollet.. Jeg er også lidt fjollet.. Og jeg genfandt min hækleglæde igen – YAY! Ja, jeg er fyldt 70 og inkontinent… Og selvfølgelig fandt jeg også lidt tid til at eksperimentere i køkkenet, hvor jeg bl.a. forsøgte at lave sukkerfrie marengs (ikke en succes!!), hjemmelavede vanille kranse og endda noget you crazy kids kalder for “Powerkugler”! Semi-sunde havregrynskuglelignende/snøffelwannabe, der smagte overraskende godt! Jeg benyttede mig af kærestens seneste køb af køkkenudstyr og proppede følgende i en foodprocessor:

– glutenfri havregryn, havreklid, 3 spsk peanutbutter (crunchy), 10 dadler uden sten, finthakkede valnødder og mandler, 3 spsk kokosmel og 1 dl friskpresset appelsinjuice til at give det et syrligt twist og voila: lækre kugler som jeg rullede i kokosmel og kan snacke af, når jeg er sliksulten (se: konstant 🙁 )

De næste par dage står den på en masse læsning, et “øl-og-smørrebrød” arrangement i samarbejde med Carlsberg, indflytterfest samt julefrokost med festudvalget!

 

Livet som normal-kost konvertit er en del bedre, skulle jeg hilse at sige…

 

en samling af ugens forskellige projekter

en samling af ugens forskellige projekter

frokost i læsesalen og suturering

frokost i læsesalen og suturering

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

"Jeg er ikke fed - jeg har bare et ocean indvendigt!"