Et lille vemodigt farvel
Imorgen er den sidste dag på Ortopædkirurgisk Afdeling på Kolding Sygehus.
Hele fire uger er overstået og sikke en rejse, det har været. Hvis man kan kalde det det 😉
Opholdet har for mig været en kæmpe øjenåbner i forhold til det speciale, jeg engang skal kaste mig ud i! Aldrig havde jeg regnet med at et sygehus ville være tillokkende som fremtidig arbejdsplads og da slet ikke et kirurgisk speciale. I know, I know.. I tænker: “You stupid? Hvis sygehus-job ikke er dig, hvorfor læser du så medicin?”.
Kort sagt, har jeg det meste af min studietid været overbevist om at jeg skulle arbejde i en privat praksis, hvor jeg havde en fast patientgruppe og regelmæssige arbejdstider. Selvfølgelig kommer man til at lide noget afsavn i form af en meget bred faggruppe, akutte skader og traumer samt mulighed for yderligere undersøgelser og prøverekvirering udover blodprøver og måske elektrokardiogram af hjertet. Men at jeg kunne slippe for natte- og døgnvagter og kæmpe tidspres pga. for mange patienter og for meget bureaukrati, var det værd!
Men fandme om jeg ikke er blevet helt hooked på det der ortopædkirurgi! I really don’t get it.. Inden jeg startede, var min holdning til netop dette speciale nok meget lig resten af befolkningen – nemlig at de er meget veluddannede slagtere! Men efterhånden som jeg har haft min gang i deres dagklinik, skadeambulatorium, sengeafsnit og operationsgang, er jeg blevet mere og mere imponeret og “in awe” over det arbejde de udfører og den forskel det gør for deres patienter. At nogle søm, fjernelse af en knyst eller noget gipsanlæggelse kan gøre så stor en forskel for funktion og livskvaliteten. De sidste fire uger har været både inspirerende, lærerige og helt enormt trættende også. Fordi jeg aldrig har og aldrig vil være et A-menneske og fordi så mange nye indtryk tærer på energiniveauet.
Ikke desto mindre har det været et fantastisk ophold med både journaloptag, amputationer og en masse (and I really mean a whole lotta) kaffe!!
Og mens jeg har fået set, lavet og lært en masse på sygehuset, har eftermiddagene og aftener lignet hinanden. Der har været lidt bagning og madlavning hist og her, lidt besøg fra svigerfamilien og her til aften en fantastisk lækker suppe med hokkaido-græskar, hvidvin, skalotteløg og fløde – toppet med lidt stegt okseculotte i skiver! YUM!
Og traditionen tro, har jeg lavet en hulens masse kanelsnegle som afdelingen skal have imorgen til morgenkonference som tak fra undertegnede og de to andre medstuderende, der også har været på afdelingen. Og selvom ideen var god nok – mindre stykker i muffinforme, så de var nemmere at transportere, synes jeg desværre at udseendet ikke helt passer til smagen!
Ingen kommentarer endnu